Menu Luk

“Du kan ikke elske noget højere, end det barn du selv har båret og født”

har vi kærlighed nok til to

En stødende overskrift? Ja det synes jeg egentlig også og derfor skriver jeg nu et indlæg omkring netop dette emnet!

Status

Lillebrors ankomst er snart op over. Faktisk er jeg 34+4 i skrivende stund og jeg fatter simpelthen ikke hvor hurtigt tiden, mod al forventning, er gået. En af mine veninder fødte i uge 36, så på en måde er det jo any day now. Det kan også være, at jeg går 10 dage over tid og i så falde er der jo riiiigeligt med tid endnu. Alting går dog stille og roligt og jeg føler, at vi så småt er ved, at være på plads rent praktisk.

Kærlighed nok til to?

Ét er, at vi har det meste praktiske på plads. Vi har tøj, en seng, en vogn, bamser og jeg er også lidt i gang med at pakke tasken til fødslen. Noget helt andet er, om jeg mentalt er klar? Er vi klar til, at være en familie på fire? Ved vi hvad det indebærer, at have to børn? Hvordan vil vores liv ændres? Har vi kærlighed nok til to børn? Vil vi elske lillebror ligeså højt som vi elsker Benedikte?

Det sidste spørgsmål er nok det, jeg har tænkt mest på i løbet af min graviditet. At være forældre til Benedikte, de sidste 2,5 år, har på mange måder været en kæmpe oplevelse. Jeg har udviklet mig enormt meget som menneske og Sara og jeg har udviklet os som par. Kærligheden til det lille barn, som jeg først ikke kendte, er vokset hver dag lige siden hun kom til verden. Hver dag bliver kærligheden et lille nyk større og mere fantastisk. Hun er mit yndlingsmenneske. Kan det virkelig passe, at man kan elske endnu et barn på den samme måde?

Når jeg spørger mig lidt omkring

Lidt research hos venner, veninder og bekendte har givet mig et indtryk af, at der er mange sider af denne sag. Mange sider og et par overraskende meninger. Der var nogle udmeldinger, jeg bare slet ikke have set komme. De blev formuleret forskelligt men essensen var:

1 Det er ikke muligt, at elske noget højere end det barn man selv har båret og født.

2 Sara vil nok kunne mærke en forskel, da hun kun kender til at være den bærende. Når man starter med at opleve kærligheden til baby igennem en graviditet, så kan det være svært at omstille sig.

For en god ordens skyld, vil jeg lige understrege, at jeg primært er blevet mødt med, at man elsker sine børn ligemeget hvem, hvor og hvordan de er kommet til verden. MEN ikke desto mindre får det jo bare ovenstående til, at stå i totalt kontrast. Og jeg bliver ærlig talt irriteret. Det er simpelthen en så mega umoderne tankegang!

‘Kærligheds snobberi’

Lad os nu sige, at ovenstående udtalelser var sande. Det ville betyde, at alle de sammenbragte familier, adopterede børn og regnbuefamilier aldrig ville opleve det, at ‘elske børn rigtigt‘? Og hvad med alle de fædre, som går rundt og føler at de elsker deres børn? Så skulle de måske tage fejl? Kan det virkelig passe, at der er nogle der tror, at ‘ægte kærlighed’ til ens børn primært er tilegnet mødrene? Hvis der går mødre rundt og tvivler på fædrenes kærlighed til deres børn, så er den da helt gal? Ja eller endnu værre, hvis der går mænd rundt, som måske ikke elsker deres børn?

Jeg tror ikke, at det er sådan som jeg postulere her, men hvorfor er det så noget, som nogle mennesker kan finde på at udtrykke til mig? Til mig som kvinde og mor i et lesbisk forhold?

Jeg ved jeg tager den langt ud her, men come on? Jeg vil gerne bare sige, at hvis der virkelig går mennesker rundt derude, som ikke kan elske et barn de ikke selv har født, så er de skide snerpede med deres kærlighed. Jeg har ikke selv prøvet, at blive skilt, møde en ny og få ‘bonusbørn’. Men jeg vil våge den påstand, at hvis ikke man kan elske de børn der følger med den partner man elsker… så skal man måske gå sig selv efter i sømmene.

Siden altid har vi mennesker taget os af hinanden og elsket hinanden. Jeg er enig i, at kærlighed er en svær størrelse, og jeg vil helst ikke side her og redegøre for noget jeg ikke ved noget om. Men én ting jeg ved noget om er, at man godt kan elske det barn man ikke selv har født. Det ved jeg fordi jeg har prøvet det. Jeg ved også, at de fædre jeg kender, de elsker deres børn! Jeg vælger i hvert falde, at tro på kærligheden for nu.

Så har vi kærlighed nok?

Når jeg spørger, om man kan elske barn nummer to ligeså højt som nummer et, eller om man har kærlighed nok til to børn, så handler det IKKE om hvem, der har født hvem! Jeg er nok bare mere spændt på, om man elsker den nyfødte “hurtigere” fordi man har prøvet det før? Om man elsker “anderledes” fordi det er et andet barn og tiden er en anden? Jeg er nu ret fortrøstningsfuld. Vi glæder os allesammen helt vildt til at se Lillebror engang til jul <3

Har jeg nogle kloge læsere med, som kan fortælle lidt om det øjeblik hvor tre blev til fire?

Morogmor blog - marie gravid uge 34

 

Posted in Børn, Graviditet, Insemination, Queer, Tabuer og tubaer

11 Comments

  1. Tina

    Søde, dejlige Marie – din kærlighed til baby-Dikte er så rigtig og ægte som nogen kærlighed kan være. Det kan enhver person, som nogensinde har set jer sammen, skrive under på. Det bedste ved at få barn nummer to – og jeg mener dét bedste – var for mit vedkommende da Oliver første gang mødte Aya. Det var så hjertevarmende, smukt og fantastisk. Glæd jer! Ethvert barn født ind i jeres lille familie er et heldigt et af slagsen; uanset hvilken mave, det har vokset sig stor og stærk i.

    • Marie - Morogmor.dk

      Hvor er du sød Tine. Jeg føler heller ikke umiddelbart at jeg kan måle min kærlighed til hende med noget andet ❤️ Jeg er super spændt på hvordan Benedikte reagerer når hun ser lillebror. Lige nu er hun overraskende meget knyttet til ham inde i maven, men det er mere ordet ‘lillebror’ end det er et vaske ægte barn, tror jeg 🙂 vi glæder os <3 // Marie

  2. Mor til 3

    Kan fortælle dig 4 blev til 5
    Min mand er bonus far til nr 1 jeg har fra mit første forhold, han har været med siden han var 2 og han elsker alle 3 på lige fod..
    En ting du aadrig vil mangle er næst kærlighed så del da ud af det ❤
    Its only love just give it away
    Mor til 3

    • Marie - Morogmor.dk

      Hej Mor til tre:)
      Du af alle må have en god portion erfaring på området. Som mor til tre har du prøvet det et par gange jo. Jeg kunne heller ikke forestille mig, hvordan man ikke skulle kunne elske det barn, der følger med den kvinde man elsker. ❤️ Så tusinde tak fordi du deler. Og tal fordi du læser med ! // Marie

  3. Pædagogen

    Kære Marie
    Synes det er et vigtigt og lettere tabubelagt spørgsmål som du tager op. Jeg har ofte talt med andre kvinder om præcis dette spørgsmål . Nogle har udtrykt bekymring over om de kunne elske en lillebror ligeså højt som en lillesøster. For mit eget vedkommende var jeg så opfyldt af kærlighed til min førstefødte , at jeg i flere år ikke havde lyst til at afprøve om der om der kunne gøres plads til en nummer to. Jeg kunne sagtens berette om en helt betingelsesløs kærlighed og enorm beskytter trang , der opstod helt naturligt da stregen på testen blev blå. Men er ikke sikker på, at det er den virkelige kerne her. Det er der imod en ubegribelig stor kærlighed til det barn man har og en naturlig omstillingsproces hvor man i graviditeten mentalt gør sig klar til en udvidelse af familien. Det er naturligt at gøre sig tanker om, hvordan det hele bliver når den ny kommer. Jeg tror, du er mentalt er mere klar end du selv ved af. Mit bedste råd er, giv tid, mærk efter og lad tingene komme naturligt. Det bliver fantastisk og jeg glæder mig på jeres vegne

    • Marie - Morogmor.dk

      Hej Pædagog 😀 tak fordi du anerkender tabuet omkring emnet, det er rart. Nogle gange er det vel okay, at man ikke kender svaret på alting? I dette tilfælde; ikke kender den kommende kærlighed til sit kommende barn. Jeg har en formodning, men ikke en garanti. Jeg elsker ham inde i maven, men jeg har jo aldrig mødt ham <3 det bliver spændende. Tak for dine råd og tak fordi du læser med :) // Marie

  4. Camilla

    Kære Marie

    Jeg er vild med din blog!

    Her hjemme har min kone Anne født vores datter Mollie. Inden hun kom til verden gjorde jeg mig mange tanker, om hvordan min kærlighed blev til hende, når jeg ikke har båret hende. Fødslen var ikke så lyserød, så Anne røg på operationsbordet 5 min efter, at vores datter var kommet til verden. Mollie selv kom på neo. Jeg fuldte med hende og vi må sammen i en seng på 10 etage. Mens Anne var på 4. Troede ikke min kærlighed til hende kunne blive større, end lige i det sekund. Men fra hver dag, at hun er blevet større og har fået sig sin helt egen personlighed, så kan jeg på ingen måde forstille mig, hvordan det mon bliver, når barn nr 2 kommer – som jeg selv forhåbenligt skal bære.
    Min pointe er egentlig bare, at jeg forstår hvad du mener. Jeg VED det slet ikke er en mulighed, at jeg skulle elske barn nr 2 højere og ligeledes ved jeg, at min kone ikke kommer til at elske barn nr 2 mindre.
    Jeg elsker, at jeg har haft muligheden for at følge den kvinde, som jeg elsker højest, bære og føde vores første datter.

    Tak for en skøn blog.

    • Marie - Morogmor.dk

      Hej Camilla
      Hvor er du bare sød – det varmer hele vejen ind 🙂

      Jeg forstår fuldt ud hvad du fortæller, om end det lyder som et noget mere dramatisk forløb end da vores datter kom til verden. Men du skriver jo netop det, som overrasker de fleste mennesker; at det var fantastisk at få lov til, at være partneren til en, der er gravid. Sådan har jeg det også. Og at det er helt latterligt hvor højt man kan elske sådan et lille barn uanset gener eller graviditet. Sådan har jeg det sørmer også!

      Jeg kan fortælle dig, at det, at være gravid mens ens partner selv har prøvet det, for os har været en ret intim oplevelse. Sara(min kone) skal ikke bruge mange kræfter på at huske hvordan det føles at være i min situation. Det er faktisk bare helt vildt dejligt, at kunne dele sådan en oplevelse på ‘så højt et niveau’. Og ligepræcis dette + erfaringerne fra det barn man allerede har gør, at jeg også bare ved, at det bliver smukt med nummer to <3

      Jeg håber at både din kone og datter er okay efter fødslen og ønsker jer alle tre en masse held og lykke. forhåbentlig også med et fjerde medlem en dag snart <3

  5. Sanna

    Hej

    Virkelige dejligt at læse alle de “tabu emner herinde.
    Vi er et par som er gravide, jeg har selv fået en datter hvor min kone blev bonusmor for vores datter da hun var 9 mdr.

    Vi glæder hos helt vildt meget, men synes også det er rigtig mange tanker i mit hovede omkring det hele.
    Synes det er så dejligt at være forberedt på graviditet den her gang nu når jeg er på den “anden” side om man kan sige sådan. jeg føler at jeg kan være der for min kone sådan rigigt.

    Er også lidt bange for at jeg ikke bliver anset som mor til barnet, vi bor i et mindre samfund som er ret religiøst og hvor det ikke er så “normalt” at to lesbiske har børn + at min sviger-familie ikke accepterer det fuldt ud at vi er sammen.
    Men når andre omkring os ikke anser at jeg også er en del af barnet bliver det lidt sårende.

    Synes dog alt i alt at vi (mig og min kone) er såå spændte på at få vores barn nr 2 og vores kærlighed overvinder alt andet.

Input og feedback

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: