Jeg føler, at jeg her på mit site, morogmor, har skabt et forum med højt til loftet. Jeg vil gerne forsøge at udnytte denne loftshøjde ved, at sprede spændende og relevante gæstebloggere til dit feed. Historier fra mennesker, der har oplevet skilleveje og taget valg. I dette indlæg møder i Tea i hendes skriv; Farvel – Jeg vil flytte alene til et muslimsk land.
Hvad har en dansk, lesbisk, gift kvinde med 2 børn til fælles med en kvindelig udenlandsker i Tyrkiet?
Du tænker måske ”ikke så meget?”
Marie og jeg var veninder i teenage årene. Vi har været til nogle fede fester sammen og mit stærkeste minde sammen var en overnatning i hendes forældres hus, hvor vi sov en stor gruppe venner sammen og havde en super fed weekend. Og så gik årene…
Marie forelskede sig i sin Sara og sammen lavede de en familie. Jeg pakkede min kuffert for 6 år siden og flyttede til Alanya i Tyrkiet. Vi har begge valgt et liv Hr. og Fru. Leverpostej ikke forstår. Vi er minoriteter. Vi er dem, der har ”gjort noget andet”.
Jeg skriver en blog i mit eget navn Teatougaard.dk og i 2016 skrev jeg dette blogindlæg om morogmor bloggen, er dit liv en regnbue? Marie giver mig nemlig et ”hemmeligt” kig ind i hverdagen som lesbisk.
Læs lidt om balancen i vores forhold herhjemme.
Ligeså fokusere jeg på min blog på, at give jer et ”hemmeligt” kig ind i livet som udlandsdansker. Jeg elsker Tyrkiet, så det valgte jeg at gøre landet til mit hjem. Hr. og Fru. Leverpostej spørg gang på gang til mit valg. For ikke, at tale om utal af gange, hvor min familie har måtte forsvare mit valg. Selvom jeg er en voksen veluddannet kvinde, så synes Hr. og Fru. Leverpostej åbenbart alligevel det er helt okay, at spørge mine forældre ”hvordan de tør lade deres datter flytte alene til et muslimsk land…” Som om de har valgt det. Jeg har valgt dette liv – de skal leve med fordommene.
Livet som udenlandsdansker i Tyrkiet
Jeg har aldrig fortrudt mit valg. Jeg har det fedeste liv her. Dem, der har været på ferie i Alanya, ved at det er den skønneste by. Byen er smuk, maden er fantastisk, solen skinner 300 dage om året og lokal befolkningen er vidunderlige.
Dem der ikke har besøgt Alanya eller andre dele af Tyrkiet, de tænker ofte MUSLIMER. Uhh de er såå farlige. Så lad mig give jer et lille indblik i min hverdag her.
- Min kæreste hedder Safa. Han er muslim, han er sød, han er ansat i mit firma. Vi bor ikke sammen, men har sovet sammen stort set hver nat siden vi blev kærester.
- Jeg har en fint og afslappet forhold til hans familie. Hans mor bære tørklæde og er hjemmegående husmor. Hans far er en stille mand, som har sin egen marmor virksomhed.
- Jeg er ikke muslim.
- Jeg har gode venner med en god blanding af religioner. Vi snakker åbent om det og alle er nysgerrig på hinandens trosretninger.
- Jeg har min egen lejlighed og skønne tyrkiske naboer som altid hilser på mig (og gerne snakke hele dagen, hvis de får mulighed for det)
- Jeg har min egen virksomhed. Jeg har aldrig oplevet nogen former for chikane for at være kvindelige iværksætter i Tyrkiet.
- Jeg har rejst overalt i Tyrkiet. Alle steder jeg kommer er folk super søde og velkomne. Tyrkere har dårlig humor men de er sjove at snakke med.
Jeg forstår godt at ikke alle forstår mine valg. HEY for forstår heller ikke jeres, det er derfor jeg har valgt at gøre noget andet med mit liv. Vi minoriteter vælger ikke et andet liv for at fornærme ”jer”, vi gør det fordi det er det, som følelses rigtig for os.
Jeg håber, at både mig og Marie hjælper ”jer” med at forstå ”os” bedre ved, at dele ud af vores hverdage, som aldrig bliver Hr. og Fru. Leverpostej, men som faktisk er meget mere normale end ”I” tror.
Skrevet af: Tea Tougaard