Menu Luk

Manden i forholdet

Morogmor blog -sara og marie

Så, hvem af os er så manden i forholdet? Dette er aldrig det allerførste spørgsmål jeg bliver stillet når folk finder ud af at jeg er gift med en kvinde. Men måske når vi har kendt hinanden et par timer, så kommer emnet ofte på banen. Jeg tror ikke at jeg bliver spurgt fordi de er i tvivl om hvorvidt at vi er to kvinder i forholdet. Jeg tror mere at det er fordi, at det er en typisk fordom mange har omkring lesbiske forhold og derfor får en trang til at spørge ind til.

Forskellige kønsroller

På en måde er det jo et helt reelt spørgsmål. En af grundene til, at der er denne forudindtaget hed omkring kønsrollerne, er jo fordi at der tit er forhold hvor den ene er korthåret og den anden langhåret. Forhold hvor den ene bruger meget makeup og den anden måske slet ikke. Forhold hvor den ene er stærk og handy og den anden god til at lave mad, vaske tøj og passe børn.

Disse rolle inddelinger ses jo altså ligeså tit ved heteroseksuelle par som ved homoseksuelle par. Jeg tænker faktisk at det jo netop er derfor, at mange forsøger at finde ud af hvem ‘manden’ i forholdet er. Hvis dem, der spørger mig får svar på hvem af os, som er ‘manden’ så føler de måske, at de kender Sara og jeg bedre. De kender os bedre fordi de nu kan putte os ind i rollerne de kender. Hvis man anskuer tingene på denne måde, er det jo på sin vis et sødt spørgsmål. For så handler jo om en interesse for mig og ikke et behov for at få bekræftet sine fordomme om lesbiske stereotyper.

Hvad definere en mand?

Alligevel kan jeg ikke lade være med at stille mig lidt kritisk til denne rolleinddeling, som vi helt instinktivt forventer. Når jeg spørger rundt omkring, hvad der definere en rigtig mand, så passer disse svar nemlig ikke helt ind i de ovenstående forventninger. Altså en mand er stærk og alt det der.

Umiddelbart er en rigtig mands vigtigste egenskaber nemlig, at han skal være en god partner i team parforhold. Han skal kunne lave mad, være en god familiefar og ikke være bange for at svinge støvsugeren. Som jeg forstår det, er behovet for en mand, der ønsker en velfungerende hverdag langt større end behovet for en stærk handy mand med penge.

Who has the bigger dick?

I mine øre lyder det som om, at det gode forhold derfor er sammensat af to mennesker, som er gode sammen. Mennesker, der er gode sammen ligegyldigt interesser, kompetencer, uddannelse og også ligegyldig køn. Det lyder som om at De forskellige evner ikke nødvendigvis har noget med kønnet at gøre, men mere noget med personligheden at gøre.

Det er dog svært for mange, ikke at tænke om Saras og mit forhold, at den ene da må være manden. Det er faktiske nogle gang endnu svære at forklare at vi bare er to kvinder, når nu jeg konstant går i kjole og Sara er uddannet elektriker? For så, at være helt helt oprigtig, så kunne Sara og jeg også godt tage diskussionen om, hvem af os, der er hypotetisk set allermest mand. Hvem af os der har den største pik. Jeg mener jo, at det er mig selv. Jeg har et godt overblik, gode lederevner og siger stop når nok er nok. Men jeg føler mig aldrig som en mand.

Morogmor blog - Marie og Sara HalloweenManden i forholdet?

Men faktum er altså desværre at jeg ikke rigtigt kan svare på det! For det første fordi at ingen af os har noget hængende mellem benene. For det andet fordi, at vi hver især er en del af et velfungerende parforhold. Vores forhold har altid haft en slags “selvfølgelighed” over sig, der gør at vi ikke stiller særlig mange spørgsmålstegn til om vi skal være sammen. For det skal vi! Vi fungere nemlig.

Om denne “selvfølgelighed” er fordi vi komplementere hinanden godt som team eller fordi vi passer ind i manden og damen teorien ved jeg ikke. På en måde er jeg også ret ligeglad. For mig handler det ikke om hvem der er hvad og hvorfor. Det vigtige er vel at vi er lykkelige? Det vigtigste er vel at så mange som muligt i verden er lykkelige på samme tid. Hvis ikke dette er meningen med livet -så ved jeg ikke hvad det skulle være.

Spørgsmål: Er der tale om mandlige evner eller om forskellige personligheder, når vi snakker om mennesker der er gode til at bygge, slås, spille fodbold og drikke øl?

Posted in Queer, Tabuer og tubaer

2 Comments

  1. Tea Tougaard

    Jeg elsker din blog.
    Din hverdag er langt fra min i Tyrkiet, men det er så fedt at læse om dit liv og hvordan i har valgt at leve det.
    Fortsæt endelig med at slå det op på Facebook, så jeg husker at få den læst

  2. Jeppe Laugesen

    Jeg holder på Judith Butlers teori fra Gender Trouble. Rigtig spændende filosoferen!

Input og feedback

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: