Hvordan mødte vi hinanden?

Morogmor blog - Sara og Maries Bryllup

Hvordan mødte I hinanden?

Et af de første spørgsmål jeg bliver stillet, når jeg møder nye mennesker er, hvordan Sara og jeg mødte hinanden. Jeg tror ikke, at spørgsmålet bliver stillet fordi at de som spørger, elsker en laber kærlighedshistorie. Jeg tror mere, at spørgsmålet stilles fordi det kan være lidt abstrakt at forestille sig hvordan sådan noget spænder an. Hvordan møder en kvinde en anden kvinde, og hvordan ved man, at begge er lesbiske?

I vores tilfælde er der desværre ikke tale om nogen Gay-rader (gaydar), der kunne spotte en ligesindet igennem lokalet. Nej det er en meget mere almindelig historie. Sara og jeg var nemlig i byen og fulde os, heldigvis samme tid og samme sted.

Klar til kvinder

Det skal lige siges, at jeg på en måde altid har vidst at når jeg fandt min eneste ene, så ville denne med stor sandsynlighed være en kvinde. Altid når jeg har forestillet mig livet som ‘voksen’ og forælder, så har jeg altid tænkt at min partner, til den tid, ville være en kvinde. Denne mystiske indsigt har jeg sådan set altid accepteret, men der skulle gå nogle år før end jeg forstod konceptet ordentligt. Jeg har ligesom bare tænkt ‘at det da blev så skønt, når den tid engang kom’, men indtil da, prøvede jeg bare hvad livet havde at byde på. Jeg var sikker på at jeg tidsnok skulle komme dertil.

Ingen Gaydar – bare GBar

Sammen med mine nyforelskede veninder Di og Pernille er jeg taget på GBar. GBar er Aarhus’ disko dasko og mødested for både, lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede mm. At baren er godt besøgt af blandt andet lesbiske, gør det opgaven om at skelne homo fra hetro en hel del lettere. Di, Pernille og jeg er nogle festaber og jeg havde absolut ikke set den komme, at jeg lige denne aften skulle møde kvinden jeg senere bliver gift med.

En lav kvinde med en sølvstrik, jeans og strithår danser voldsomt grimt på dansegulvet. Hun ligner en, som tror at hun er med i den der ‘Maniac’ dansescene fra Flash Dance. Arme, hoved, ben og røv bevæger sig på samme tid, mens hun i ansigtet er helt væk i musikken. Jeg tænker at hun enten hviler meget i sig selv eller at hun aldrig er blevet fortalt hvordan hun ser ud når hun danser. Selvom det jeg ser på en måde er frygteligt, så kan jeg ikke lade være med at smile. Ja faktisk bliver jeg helt varm inden i. Vi får øjenkontakt og modig som jeg er, beslutter jeg får at holde den. Efter et par akavede minutters stirren på hinanden, beslutter jeg mig for at flotte mig med at købe øl og går herefter ud i et tætpakket ryge rum.

Bøffer eller sushi?

Kvinden, der dansede grimt er, pga. mine tårnhøje støvletter, er et helt hoved mindre end mig. Dette betyder, at jeg ivrigt forsøger at gøre mig selv mindre end jeg er, da hun pludselig står foran mig ude i det tilrøgede og overfyldte ryge rum på GBar. Vi skåler, men vi siger ikke rigtig noget.

– Din halskæde ligner lakridser – er det hjemmelavet?

– Det er Pernilles halskæde, som jeg har lånt..

– Jeg hedder Sara, siger den lave kvinde og skåler

– Marie, siger jeg og kigger genert ned.

– Nåmen, øhm, hvad er du så til.. bøffer eller sushi? Spørger hun nysgerrig.

Jeg opfanger på ingen måde skjulte agenda i spørgsmålet og svarer at jeg faktisk har det lidt skidt med kød med mindre det er spegepølse eller kødsovs. Så hvis jeg skulle vælge imellem sushi og bøffer, så ville jeg vælge sushi’en.

Vi når ikke at snakke mere sammen før Saras venner hiver hende med videre i byen. Vi sender hinanden et langt blik – og så er hun væk.

 Uheldigt desperat 

Det er først en times tid senere, mens jeg gennemgår hele situationen med Di og Pernille at det går op for mig, at kvinden, ved navn Sara, ville vide om jeg var til mænd eller kvinder. Pernille falder ned af stolen i et hånligt grin og Di har frygtelig ondt af mig. Vi fester videre og snakker ikke mere Sara.

Dagen efter (Læs: næste morgen) kan jeg alligevel ikke lade være med at tænke på Sara, den lave kvinde. Jeg spørger forsigtigt Di om hun måske kunne finde ud af et telefonnummer eller noget. mindre end 5 minutter senere sidder jeg med en SMS: ‘Sara er helt okay med at du får hendes nummer, værsgo’.

Jeg skriver til Sara, at det ikke var min mening at være så hurtigt ude, og at jeg beklager hvor desperat det end måtte virke. Vi skriver et par døde Sms’er frem og tilbage indtil jeg en dag spørger hvornår vi overhovedet skal på date!?

Vores date vil du høre om en anden gang <3

 

2 Comment

  1. Christina says: Svar

    Gad satme godt at danse med Sara.

    1. admin says: Svar

      Jeg er sikker på at hun giver en sving om :D!!

Skriv et svar