Jeg har ikke altid været lesbisk

Morogmor blog - kollage af Marie

Jeg har ikke altid været lesbisk. Eller, det vil sige, at jeg ikke altid har været kendt som værende en lesbisk. Jeg skulle blive 21 år før jeg rigtig ’sprang ud’.

10 år

Jeg har et minde fra da jeg er omkring 10 år gammel. Jeg er syg og hjemme fra skole og jeg ligger på sofaen i stuen hjemme hos mine forældre. Liggende på sofaen funderer jeg over livet og hvem jeg er. En lille film spiller inde i mit hovede og et billede brænder sig fast hos mig.

På dette billede er jeg voksen og jeg har en datter, som jeg går hånd i hånd med ned ad en lille gade. Jeg har krøllet hår og nederdel på og min datter har en hestehale. Jeg kan huske, at jeg helt ubevidst var klar over at der ikke var en mand i billedet. Som 10 årig accepterede jeg dette og levede videre uden at tænke mere over hvad det betød. Men jeg glemte aldrig billedet.

16 år

Som teenager, forvirret med et skilt over hovedet hvor der stod “under ombygning”, bliver jeg forelsket i en pige. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg er forelsket og nede i min mave er jeg helt okay med forelskelsen. Men jeg havde ikke lyst til at sige det højt. Jeg vidste jo ikke, at man kunne være lesbisk.

Jeg insisterede på, at mine forældre skulle køre mig hen til hende, men de var uforstående overfor mit hysteri og hvorfor det var så pokkers vigtigt. Jeg (råber), at jeg er nok forelsket i hende og at jeg på ingen måde vil snakke om det. Jeg bliver kørt derhen og vi snakker som lovet ikke om det. Men jeg kan mærke, at mine forældre er helt okay med det. Pigen og jeg bliver aldrig kærester, men det var helt okay.

18 år

For at være ærlig, havde jeg som 18 årig prøvet lidt af hvert. Jeg blev aldrig rigtig forelsket og jeg var heller ikke klar til at blive det. Jeg vidste godt, at jeg nok ikke havde fundet min hylde. Jeg snakker med nogle veninder om biseksualitet og at jeg måske var det. Den ene syntes det var helt cool. Den anden blev aldrig helt tryg i mit selskab igen. Efter at jeg havde delt mine tanker om min seksualitet, kunne hun ikke gå på toilet eller prøve tøj sammen som vi plejede. Hun holdt op med at dele sine tanker med mig, og hurtigt gled vi fra hinanden. Jeg kan huske at inden vores venskab helt ’stoppede’, fik hun fortalt mig, at hun ikke troede på at man kunne være til sit eget køn og at det kun var noget piger gjorde, for at få drengenes opmærksomhed. Jeg var uenig.

21 år

Efter et endt forhold til et hankøn fester jeg igennem – sådan som man nu engang gør det, når man bliver single. Efter en bytur med et vennepar (læs historien her) møder jeg Sara. Sara og jeg har det frygtelig godt sammen. Jeg er nyforelsket og helt tryg på en måde som jeg aldrig havde prøvet det før.

Inden Sara og jeg bliver enige om, at vi skal være kærester skal jeg til fødselsdag hos min storebror. Min mor og jeg følges derhen, men jeg er fuld af uro, flagermus i maven, kvalme og utryghed helt ud i tæerne. Det er mørkt og vejret er vådt. Vi fryser og går med hastige skridt. Mor og jeg snakker lidt om mit klynkeri og jeg føler, at jeg savner hende selvom hun er lige ved siden af mig. Hun spørger om alt er okay. Jeg siger ja. Inden vi går indenfor må jeg alligevel fortælle hende noget. Jeg snubler over ordene, knuger tæerne sammen og kan ikke finde ud af hvor jeg skal kigge hen. På en måde får jeg sagt, at jeg måske, på en måde, muligvis er blevet forelsket i en kvinde.

Mor er helt afslappet, krammer mig grinende og siger at kærlighed er fantastisk og den skal jeg nyde når jeg har den. Hun fortæller mig, at de da elsker mig ligemeget hvem jeg er sammen med. At de bare gerne vil have at jeg er lykkelig. Vi krammer længe og jeg fortæller, at hun hedder Sara og at hun altså ikke skal sige noget til nogen endnu. Lettere end skyerne tager vi til fødselsdag. Senere spørger mor hurtigt indtil børnebørn – bekymret for, om hun får sådan nogle. Jeg siger, at jeg kun har kendt Sara i 14 dage men at det da bestemt stadig kan lade sig gøre.

Facebook

Min mor kan ikke rigtig holde min hemmelighed, og dette til mit held. Familien får det langsomt af vide og på en måde er det det mest naturlige i verden. Storebror fortalte forundret at han havde tænkt “nååårhe ja”, som havde brikkerne fundet sin plads i hans hoved.

Da tiden var inde, klarede facebook resten for mig. Når man bliver registreret som, ‘i et forhold’ med en kvinde, så lægger folk mærke til det. Jeg fik indtil flere privat beskeder, hvor mine venner og bekendte gav udtryk for deres glæde på mine vegne og deres chok over ikke at have set den komme.

Sidenhen har folk tacklet det forskelligt. Nogle er fuldstændig uændret i deres opførsel overfor mig, andre rødmer og kravler i skjul. Nogen spørger ind til alt det private, og andre er bare glade på mine vegne.

Selv har jeg aldrig rigtig følt mig anderledes eller forkert – jeg er jo bare mig.

Morogmor blog - kollage af Marie

2 Comment

  1. Lotte says: Svar

    Dejligt, Marie, at læse om dig.

  2. Lisbet says: Svar

    Kære Marie
    Det er netop det, du er! Dig! Ligesom vi kan lide dig <3
    Og heldig!
    Med sådan en klog mor, dejlig kone og lækker datter.

Skriv et svar