Menu Luk

Vores valg af donor

morogmor blog om lesbisk par valg af donor

Sara og jeg har jo, som nævnt, sammen fået vores første barn for lidt over 2 år siden. Dette krævede et valg af donor, og jeg vil fortælle lidt om vores valg af donor i indlægget her. Nu har vi en datter, hun hedder Benedikte og inden hun kom til verden, voksede hun sig mod til inde i Saras livmoder. Sara var enormt hurtig til det med at lave et barn. Hun blev gravid uden hormonbehandling og ved første insemination. Utroligt.

Mens Sara var gravid med Benedikte, havde vi mange snakke om hvordan vores lille pige ville komme til at se ud. Hvilke af Saras træk ville skinne igennem? Ville det mest være personligheden, der ville minde om Sara, eller ville vi få en lille baby, som lignede Sara på en prik? Sara har dog vanvittig kraftigt hår, så lige den del tænkte vi, ville være en selvfølge at arve.

Donor har lyse krøller

Vi snakkede også om, i hvor stor grad, vores valgte donor ville skinne igennem. Da vi valgte udvælge Mr. Right kunne vi nemlig se et billede af donoren ham selv, som barn, ca 2 år gammel. Han havde smilehuller og en lille smule lyse krøller. En helt almindelig glad dreng.

Men hvad med doners personlighed, uddannelse, familie, livssyn og drømme? Disse ting får man også oplyst i donorkartoteket, når man “surfer rundt” efter sæden i sit liv på en sædbank. Vil disse reflekteres i det barn, som vi resten af livet vil elske? Hvad vil denne donor måske komme til at betyde for os?

Vores valg af donor

Når jeg nu i dag sidder og tænker tilbage, så endte vi dengang med at vælge ‘den mand som gjorde os gladest’. Jeg husker tydeligt dengang, inden Sara blev gravid  hvor vi sidder os læser alle donorprofilerne. Donorprofilerne er fulde af alverdens information og jeg husker at vi blev begejstrede og fjantede hver gang vi læste noget som faldt i god jord hos os. Vi sad og følte, at han var en god mand og på den måde endte vores donor med at give os en vished om, at vi ville få et lille vidunder af et barn.

På den måde endte vi med at vælge den donor, som gav os den bedste mavefornemmelse. Ja faktisk har jeg det personligt stadig sådan, at jeg godt gad møde ham, bare lige for at se, om han virkelig er så behagelig som jeg tænker om ham.

Kun to forældre!

Jeg tror nu stadigvæk, at dette behov for at vælge ‘den rigtige mand’ er et behov, som først opstod da vi besluttede at vælge en åben donor fra en spermbank. Jeg mener stadigvæk at vi havde fået en lille Benedikte ligemeget hvilken doner vi havde valgt. For det var jo os, Sara og jeg, der var der under hele graviditeten og ved fødslen. Det var kun Sara og jeg, der skabte og formede vores lille familie og vores lille Benedikte.

Så hvor er donor?

Sara og jeg var enormt selvsikre når det kom til, at se os selv som forældre (det skulle snart ændre sig). Vi mente om os selv, at vi var to meget velfungerende og karismatiske mennesker, og at vores børn nok skulle blive præget af vores store personligheder ligemeget hvilken doner vi valgte.

Lige præcis dette, ved vi faktisk i dag at vi havde ret i. Man siger at børn er som små spejlbilleder af deres forældre, og dette er ganske frygtelig sandt. Benedikte siger “sejt” hver gang hun udretter det mindste(Sara), hun blafrer utålmodigt med hånden hvis det går for langsomt(mig). Hun siger STOP med løftede øjnbryn og en hånd holdt op foran sig hvis nogen driller(mig) og hun griner af sine prutter(Sara). Selv den mindste ting vi gør og er, er reflekteret i hende og derfor ville jeg på nuværende tidpunkt ikke kunne fortælle hvor henne donoren er i hende.

Funfact

Flere gange, både i IKEA og i vuggestuen, har jeg fået søde kommentarer som; ‘din datter er som snydt ud af næsen på dig’, ‘hende kan du ikke løbe fra’ og ‘som mor, så datter’. Hver gang det sker, smiler jeg og varmer mig ved tanken om min søde datter. Benedikte føles så meget som mit eget kød og blod, at jeg helt glemmer genetikkens regler ❤️

Posted in Børn, Graviditet, Insemination, Queer, Tabuer og tubaer

7 Comments

  1. Anne

    Tusind tusind tak for at du skriver om dette. Min mand er desværre født uden evnen til at producere sædceller, og derfor er vi nu også igang med at finde ud af hvad det er for en slags donor, der skal gøre min mand til far og mig til mor. Din beskrivelse af hvordan børn spejler deres forældre og miljøets betydning er så betryggende for mig, og dine tanker et andet sted om at blive helt forelsket midt i donorvalg og insimination er så beskrivende for hvordan jeg har det nu, efter at have læst om hvordan det her også kan være. Ja, vi er midt i en temmelig træls periode hvor min seje, elskede mand og jeg skal acceptere livet viser sig anderledes end vi troede, men vi er skisme også igang med at bringe børn til verden, takket være et velfærdssystem der passer på os og en sej donor, der tror på folk som os. Tak fordi du sætter ord på noget, de færreste vil tale med om, og tak fordi du fik mig til at åbne en flaske rødvin (du ved, mens jeg stadig kan 😉 ) og kysse ham lidt mere.

Input og feedback

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: