Menu Luk

Insemination #2 – Assisteret reproduktion

Morogmor blog - Marie lesbisk og gravid

Insemination #2 – Assisteret reproduktion. Afsnit 2/3  om behandlingen til når man ikke selv kan. Der er jo bare det, at jeg som lesbisk ikke lige ligger inde med en pokkers masse sædceller, ej heller en mand til, at gøre mig gravid. Sidste uges indlæg, 1/3, handler om ventetiden og stofskifteproblemer, læs det her.

Assisteret reproduktion

Som jeg skriver i det første indlæg, 1/3, så stod vi, efter et års ventetid, endelig med et ‘GO’ til, at gå igang med projekt baby. Dog var der jo stadig en hel masse ting vi skulle ordne inden vi overhovedet var rigtig igang. Der er nemlig en masse regler og love omkring det, som officielt hedder “assisteret reproduktion”. Yeps.. det er virkelig romantisk.

Step 1 – henvisning

Først skulle vi have en henvisning fra egen læge til en gynækologisk klinik. Det er nemlig sådan, at det offentlige betaler en stor del af hele inseminations proceduren i Danmark. Det gør de blandt andet for, at støtte op om lesbiskes rettigheder til, at få børn og for at skabe ligestilling mellem de hetroseksuelle par, der også får hjælp til, lave børn.  Men støtten er også på baggrund af, at vi i Danmark føder færre og færre børn.

Jeg fik, uden problemer, en henvisning fra vores skønne læge, som var så glad og spændt på vores vegne. Hun er en helt fantastisk person og læge.

Step 2 – betaling

Reglerne om hvorvidt man kan få støtte eller ej til barn nummer to, har skiftet frem og tilbage flere gange. Det skifter imellem at støtten kun gælder par eller enlige, der er barnløse. Da jeg jo er registreret medmor til Benedikte er jeg ikke barnløs og derfor skulle vi først finde ud af, om jeg kunne få betalt behandlingen til nummer to. På klinikken fik vi af vide, at jeg var berettiget til behandlingen, da det var første gang jeg skulle være gravid.

Step 3 – sæden

Klinik Aagaard i Skejby har været vores gynækolog siden altid. Alt fra Saras operationer, inseminering og dengang da jeg skulle have foretaget et Keglesnit pga celleforandringer er foregået hos dem. På klinikken har de også en lille bank, hvor man kan oprette et depot og betale sig fra, at få opmagasineret sin indkøbte strå. (Et andet ord for sæd i portioner, læs mere her)

Dengang Sara skulle insemineres købte vi fire strå, som vi fik lagt i depotet. Nu hvor det var min tur skulle vi have oprettet et depot og flyttet de resterende tre strå fra Saras depot over i mit depot. Dette kan man, så vidt jeg har forstået det, kun hvis man har børn sammen eller er gift, da det ellers ville blive noget værre rod. Man ville ej heller kunne holde styr på hvem, som fik børn med hvilken donor. Og det er da trods alt vigtigt i det lange løb. For os to det dog eller mere end en 30 sekunders samtale med receptionisten og så var den i vinkel

Step 4 – undersøgelser

Der er nogle forundersøgelser, der skal laves førend man går igang. Der tages blodprøver, som testet for HIV og Hepatitis og der laves en podning, som testet for blandt andet chlamydia. Disse tests laves for, at være tidligt ude efter eventuelle hæmsko for en graviditet. På den måde undgår man, at “skyde i blinde” ;). Jeg husker, at jeg var nervøs for resultatet på HIV testen, hvilket på en måde jo er lidt fjollet. Da alle prøvesvarene var Negative følte jeg mig renere end nogensinde før. Det var om muligt endnu mere fjollet.

Herudover laves der også en Passageundersøgelse af livmoderhulrummet og æggelederne ved ultralydsundersøgelse. Denne undersøgelse tjekker om der er fri passage for ægget til, at kunne bevæge sig frem. Personligt synes jeg, at undersøgelsen gjorde latterligt ondt, men jeg har ladet mig fortælle, at det er meget individuelt hvor følsom man er i sit underliv.

Step 5 – ægget og sprøjter

SÅ kommer det spændende og nervepirrende endelig, nu skulle vi nemlig finde et æg at inseminere. Jeg ringede til klinikken på min første blødningsdag og fik en tid ni dage efter. Det er nemlig ca ni dage efter ens første blødningsdag, at man allerede kan se det næste æg i rækken bevæge sig op og frem. Når først ægget er fremme skal det “modes” indtil det har en bestemt størrelse (omkring 17 mm).

På niende dagen ligger jeg med benene i bøjlerne og vi ser, at ægget rigtig nok på vej, præcis som det skal. Vi får endnu en tid to dage efter til, endnu engang, at se om ægget er modnet som det skal. To dage senere får vi af vide, at ægget har den perfekte størrelse, og at jeg samme aften skal tage en ægløsnings sprøjte. At sprøjte sig selv med en lang tyng nål er ret klammo og nervepirrende. ‘Tænk hvis nålen knækkede inde i min mave? Skal man så suge den ud?’.. Der var dog ingen knækkede nåle.

Step 6 – inseminering

36 timer efter at have sprøjtet mig selv med ægløsnings sprøjten, sad vi igen i venteværelset klar til at blive insemineret. Sara og jeg sad på samme lænestol, flettede fingre, fnisede og kiggede hinanden halv romantisk i øjnene. Det må ha været relativt tydeligt hvad, som snart skulle ske. Det er meget ulig os, at sidde lårene af hinanden, men der er nu noget helt specielt ved at lave børn. Selvom det, når det foregår på denne måde, er en kunstig og kedelig process forsøgte vi, at få det bedste ud af situationen. Processen ændre jo ikke på formålet. Familieforøgelse. En graviditet. En lille baby. En lillebror eller lillesøster til vores datter.

Mens jeg ligger på briksen, med benene i bøjlerne, siger Sara fjollet “kom så de hvide”, som en opmuntring til de mange små sædceller og vi grinede af hvor klamt det på en måde var. Alligevel sendte vi alle de tanker vi kunne mod de små sædceller, som nu allerede var i fulde gang med at bore sig vejen til ægget.

Jeg husker, at jeg forestillede mig en bikube: én bidronning der omsværmes af en hel masse små bimænd der bare gerne vil have en bid af dronningen. Jeg kan huske, at jeg fik en hel anden respekt for naturens gang og dens evner og priste mig lykkelig for, at ligge ligepræcis der hvor jeg lå. På en briks hos en gynækolog med frisk-optøet sæd i mig. Mere spændt end jeg nogensinde har været før.

Step UPS!!

Da vi er på vej ud af døren, lykkelige og fnisende kommer vi i tanke om Blanket 8. Blanket 8 er papiret hvorved Sara siger ja til, at vi er igang med, at gøre mig gravid. Altså papiret om ‘Assisteret reproduktion’. Denne blanket er alt afgørende når det kommer til, at Sara skal være Medmor til barnet. Ingen blanket – ingen medmorskab. Dette papir skal underskrives af vores gynækolog, inden insemineringen! Satans også. Gik det hele jo så pisse godt! Sara fik fat i gynækologen og en sygeplejerske og vi slap med forskrækkelsen… pfew

Step 7 – ventetiden

Der skal gå minimum 12 dage fra insemination førend man kan tage en graviditets test. Det skyldes, at testen eventuelt kan opfange de hormonstoffer, der var i den ægløsningssprøjte jeg tog inden inseminering. Derudover skal kroppen også lige nå, hvis den er gravid, at få produceret de hormoner som testen skal bruge for at kunne teste positiv.

Ventetiden var lammende for mig. Jeg var anspændt, utilpas og kunne ikke koncentrere mig. Jeg husker, at jeg følte et enormt pres over, at skulle blive gravid. Jeg var ikke glad særlig længe af gangen inden ‘flagremusene’ i maven tog over og tankerne førte mig væk fra virkeligheden. Jeg kunne finde ud af at gå eller stå, lave mad eller være mor.

Step 8 – repeat

Faktisk var ventetiden så hård for mig, at jeg den dag jeg fik min menstruation, var helt lettet. Selvfølgelig var jeg også rigtig ærgerlig over, at det jo betyder, at man ikke er gravid, men jeg var mest bare lettet. Det betød jo, at vi kunne prøve igen og at jeg denne gang ikke behøvede, at være så nervøs.

Efter jeg fik min menstruation drak jeg en kæmpe dyr kaffelatte og grinede for mig selv. Jeg følte mig langt mere klar til den næste inseminering end jeg havde været ved den første. Endelig fik jeg en afslappet holdning til inseminering, graviditet og kroppens egenskaber. Jeg fik en helt anden tillid og tiltro til mig selv. Måske også fordi, at der jo statistisk set, var større chance for en graviditet ved andet forsøg.

Læs med næste gang, 3/3 hvor jeg vil fortælle om hvornår jeg blev gravid og hvordan det føltes, at stå med en positiv test (og lidt urin) i hånden <3 

Posted in Børn, Graviditet, Insemination, Queer, Tabuer og tubaer

2 Comments

  1. Ida

    Hejsa..

    Jeg vil bare lige skrive WOW !! Det er så dejligt med noget helt konkret (selvfølgelig også personligt) men altså hvad det vil sige at få et barn med en kvinde, når man selv er kvinde..

    Jeg har gennemsøgt nettet og kunne ikke finde særlig meget, og så kommer du bare og beskriver det hele i snart 3 opslag ! FAN

    • Marie - Morogmor.dk

      Hej Ida

      Hvor er jeg bare glad for, at du kunne bruge min historie! 😀 Det er dejligt du læser med!

Input og feedback

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: