Essensen af det lesbiske forhold. Hvordan fungere det egentlig i praksis? Det er et spørgsmål jeg støder på gang på gang. Det er et spørgsmål der, for mig, er super svært at svare på. Sara og jeg jo har et ret velfungerende forhold (sorry not sorry) og jeg tænker derfor ikke super meget over ‘hvordan’. Derudover kan jeg jo kun skrive ud fra mig selv – men overskriften var catchy så det blev sådan.
Kvinde-kvinde VS kvinde-mand?
Jeg er stødt på spørgsmål som; hvem kører så bilen? Hvem tager de endelige beslutninger? Hvem er manden i forholdet? Hvem shopper mest tøj? Hvem laver maden? Hvem ser flest tøsefilm? Går i bege to i kjole? Osv osv
En ‘mandekæreste’
Nu er det jo sådan, at jeg ikke har alverden erfaring i, at være kærester med et hankøn. Jeg har dog haft en ‘mandekæreste’. Det var et kort forhold hvor jeg nok var mere forelsket i forelskelsen end i ham, tænker jeg i dag. (Læs: identitetskrise omkring seksualitet)
Baseret på den erfaring jeg har samt de mange fantastisk velfungerende par jeg er omgivet af, vil jeg vurdere, at et velfungerende par er et par bestående af et team. Et team hvor den ene er god til nogle ting og den anden nogle andre ting. Og det er sgu nok også essensen af det lesbiske forhold.
Det er jo ikke ligefrem guldkorn jeg smider med her, men det er altså som om, at man nogle gange skal belyse det åbenlyse før det kan ses eller forståes.
Essensen af et forhold
Jeg har før skrevet om, hvordan jeg ikke selv føler mig anderledes. Hvordan jeg ikke føler, at Sara og jeg er anderledes end andre. Hverken som mennesker eller som par. Vi er et forhold. Et forhold præcis som alle andre forhold er det. Engang i mellem når min kærlighed til hende eksplodere, så føler jeg måske endda, at vi hører til toppen over velfungerende forhold, yes.
From my point of view oplever jeg, at parforhold blandt andet består af ‘små ting’. Små ting som, at man er enig i nogle ting og uenig i andre ting.
Måske der er fælles hobbyer eller individuelle interesser. Måske der er fælles par-venner og måske hver person har sine egne fortrolige. Måske den ene er struktureret, værdier sedler og kontrol og den anden mere lazair faire og tager tingene som de kommer. Måske den ene er natteravn og den anden morgenmenneske. Måske forguder den ene genbrug og den anden vil have det sidste nye på markedet.
Det giver en god dynamik, at være både enige og uenige når man skal gå op og ned af hinanden. Måske er man enige i alt fra indretning til politik, men så foretrækker den ene en god cortado og den anden vil hellere have coca cola (når Sara siger rød cola så dør/går jeg). Men så finder man kærligheden i det. Så finder man kærligheden og nærheden i, at den ene ikke kan snakke om el-faglige-ting-og-sager uden, at lyde som en vestjyde. Så kan den anden vende øjne og ryste på hovedet. Men så var det alligevel der kærligheden føltes allerstørst i maven.
Så hvordan skulle essensen af forholdet ligge i kønsfordelingen? Dette unikke øjeblik er ikke et, der ændres selvom man er af samme køn. Den unikke følelse, som man sammen har i et forhold er den samme. Følelsen af, at man helt specielt og unikt hører sammen. Ikke på trods, men netop fordi sin kæreste bliver vestjysk i ny og næ og du synes det er vildt lame.
Jeg føler at..
Dér hvor jeg nogle gange kan blive lidt udmattet, det er når Saras og mine.. ehm, følelser.. ramler sammen. For satan et påstyr det kan skabe. Det er da rart, at kunne være der for sin kæreste, når hun har offday og er ked af det. Faktisk elsker jeg, at kunne passe på hende, fortælle hende at alting nok skal gå, at hun er sej osv. Så det er altså ikke fordi det er hårdt, at være sammen med en kvinde i sine følelsers vold.
Nej der hvor det blir’ helt dumt er mere når vores snakke bliver til sådan noget her. PS du ved det er sandt.
“Jeg føler bare, at du tror, at jeg føler, at du føler at jeg er sur?”
“Jeg føler bare, at du hader mig og vil have at jeg går?”
“Jeg føler bare at du føler at jeg føler at du føler at jeg føler.. øh.. noget?!!”
“Jeg føler bare, at når jeg er ked af det, så er du ked af det?”
“Jeg føler bare, at du slet ikke høre hvad jeg siger når jeg fortæller dig hvad jeg føler”..
omfg – er det er en rationel til stede?!! Vi har lært at komme omkring det med, at sige ‘vi lukker den her og ser om vi ‘føler, at du føler, at jeg føler’ det samme lort i morgen… det gør vi sjovt nok aldrig..
Det lesbiske parforhold
Så for, at besvarer spørgsmålet, så tror jeg, at det lesbiske forhold fungerer på præcis samme præmisser som alle andre forhold gør. Jeg kan nogle ting, Sara kan nogle andre ting. Vi elsker hinanden og vi komplimentere hinanden godt. Vi støtter hinanden og vi udfordrer hinanden. Vi skiftes til at køre bilen og vi deler de huslige pligter. Vi skiftes til at være stærke og være svage. Vi får hinanden gennem dårlige dage. Nogle gange invitere jeg Sara på date, andre gange overrasker hun mig<3
Forleden morgen havde jeg virkelige travl. Vores 1 årige hystade Mollie stod og råbte, at nu ville hun fanme i vuggestue. (Hun kan ikke tale, men det lød som om, at det var det hun prøvede at sige)
Nå men det resultere i, at jeg tager min søde kones bh på. Hun er ca 165 høj og vejer omkring 60 kg. Lad mig sige det sån … Det gør jeg ikke. Den bh var meget tæt på at tage livet af mig resten af dagen.
Det var altså ikke sket i et hetro parforhold. Det var mine klassekammerater ret så enig i;)