Menu Luk

En pakke ind ad døren – Crocheted by Louise Thomsen

En pakke ind ad døren – Crocheted by Louise Thomsen

Da jeg lige havde startet min lille blog op, fik jeg en dag en besked fra Louise. Louise og jeg er bekendte fra gamle dage men vi har ikke snakket sammen i flere år. Louise ville bare lige fortælle at hun nød, at læse en blog, der handlede om en ‘anderledes’ familie og at hun bestemt var fan! Louise er selv mor, og har helt uventet fundet kærligheden i en kvinde og fortalte mig, at hun nød godt af min blog, nu hun fandt sig selv midt i en helt ny verden.

At få en masse ros på den måde var helt fantastisk og jeg takkede ydmygt. Det varmer ubeskriveligt meget, at vide, at de mange tanker, overvejelser og timer rent faktisk når ud til nogen, der kan bruge det til noget. Så tusinde tak for det <3 

Nu er det min tur til, at nyde godt af noget Louise er god til. Hun kan nemlig hækle og hun er knald dygtig til det! Den anden dag fik jeg så en pakke ind ad døren. Pakken var propfuld af de yndigste hæklerier. En enhjørning til Benedikte, klude til de voksne og de sødeste ting til lillebror – der i øvrigt efterhånden er ved at være en stor dreng. Kvaliteten er høj, garnet er blødt og det hele kan vaskes! Nyd de mange dejlige billeder herunder <3

Jeg kan varmt anbefale et besøg forbi Louises Instagram eller Facebook 

Indlægget er i øvrigt ikke sponsoreret

Morogmor blog - Hæklet kludeMorogmor Blog - Hæklet til lillebrorMorogmor Blog - Hæklet til BenedikteMorogmor Blog - Hæklet til barnevognMorogmor Blog - Hæklet RangleMorogmor Blog - En kasse med hæklerier

Posted in Alting pænt

Input og feedback

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.