Rød er en pige farve
Der var en af de gamle damer fra blokken hvor vi bor, som spurgte ind til om vi var helt klar til Lillebrors ankomst. Vi sludrede lidt frem og tilbage og jeg fortæller, at vi heldigvis har kunne genbruge relativt meget tøj fra da Benedikte var lille. Hun bliver noget skeptisk og siger, at drenge jo ikke kan have pigefarver på før de bliver voksne. Jeg nævner, at min grænse for ‘drengetøj’ og ‘pigetøj’ går ved blonder og i flere tilfælde lyserød og lilla. Men at rød, gul, orange osv da sagtens kan gå til en lille fix dreng som ham jeg har inde i maven. Det er hun uenig i: “Aarh, rød er altså en pigefarve”..
Sidste uge skrev jeg om mine graviditets hormoner, der pt buldrer derudaf. Af samme årsag havde jeg lyst til, at spørge den stakkels gamle dame, om hun da måske var en mand, siden hun var klædt i mørkeblåt fra top til tå. Ja faktisk synes jeg, at jeg kunne ane et lille overskæg, som jeg da også kunne konfrontere hende med? Og det er jo heller ikke helt ualmindeligt for mænd, at få bryster hvis man er overvægtig vel? De farver man klæder sig i, definere altså ikke ens køn!
Sara FTW
Heldigvis er jeg (relativt) godt opdraget og Sara fik turen om farver og køn i stedet for den gamle kone. Sara er altid god når det kommer til sådan noget. Hun siger ting som: “Husk nu på, at tiden var en anden dengang hun havde børn”, “Det er hendes måde at ønske os held og lykke” og “Hun ved nok bare ikke hvad hun skal sige”. Sara er god. Og Sara og jeg er endnu bedre sammen. Vi bliver ikke særlig tit vrede over de samme ting og det gør, at man har en, der kan dysse den anden lidt ned. (Hvis det lykkes)
Nå, men Sara fik mig beroliget og vi snakkede lidt om det med drengefarver og pigefarver. Jeg synes nemlig, at det er en snak(diskussion) som ville være fed, at tage med mennesker, der ikke var enig med mig. Der er jo mega mange sider af sagen. Jeg vil lige prøve, at liste de ting jeg tænker over, når det kommer til tøj- og farvevalg til det tøj vi køber til vores børn.
Unødvendigt med farvespræl
Til at starte med kan jeg fortælle, at jeg ikke synes børn behøver, at være omgivet af farvespræl konstant. At have et værelse med 1000 farver, legetøj med 1000 farver og have tøj på i alle regnbuens farver mener jeg er alt alt for meget. Der er ingen tvivl om, at farver er stimulerende for børn, men jeg synes der skal være en grænse. Jeg har både fået fortalt, læst og erfaret, at det, at skabe ro omkring sit barn giver rum og anledning til bedre leg og fordybelse. Så det forsøger vi på og hvis jeg selv skal sige det, har vi succes. Dermed ikke ment, at det hele skal være gråt i gråt, men at vi forsøger, at finde en balance.
Praktiske farver
Når det med farvesprællet er sagt, så er der altså også bare noget med farver, kvalitet og deres levetid. Jeg er dødtræt af tøj, der mister farven efter to ture i maskinen. Derud over synes jeg, at det er super kedeligt, at skulle være ‘over’ Benedikte. fx når hun spiser, for at undgå at hun spilder på tøjet. Det får hverken hun eller jeg noget hyggeligt ud af. Oven i det, så vil Benedikte vil i øvrigt heller ikke have tøj på fuld af pletter. Hun tror helt uprovokeret, at det er vådt, ødelagt eller beskidt. Det er spild af hendes gode energi hvis du spørger mig.
Velklædte og lækre børn
Der er en tendens til, at vores børn altid skal se lækre, rene, velklædte og perfekte ud. Den tendens kan jeg sagtens følge, jeg kan også bedst lide hvis dattermusen er smuk og indbydende. Men det er mit behov. Ikke hendes. Hun føler sig dejlig ligemeget hvor velklædt hun er. Og det vil jeg simpelthen ikke tage fra hende. De problemer skal tidsnok komme når hun engang bliver teenager ;). Nej, det må være min opgave, at få dækket mit behov for skønhed uden, at forstyrre hendes barndommelige sind. Det dilemma løser jeg ved, at bullerpigen ofte har blå, grå, bordouex, grøn eller diverse jordfarver på. De farver holder tit bedre i vask og man kan ikke se eventuelle pletter. Ja tak. hun har også tøj i rosa, men der er jo kommet pletter på.
Brug og smid væk kultur
Der er super meget en kultur for, at ‘nye ting er lækre ting’. Den er jeg helt sikkert med på. Jeg elsker nyt. Jeg elsker, at gå i butikker og røre ved alt det nye. Jeg elsker, at bruge timer på Ipaden og lure den sidste nye mode. Benedikte elsker, at få nyt tøj. Muligvis fordi det føles som en gave, men fordi hun, som alle andre, også bare elsker følelsen af noget nyt. Den nyhedsværdi, der er i nye ting, er det de færreste, som kan se sig fri for. Men det er desværre en enormt ucharmerende kultur som jordkloden ikke holder til. Jeg forsøger, at kombinere genbrug og nye kvalitetsvarer og på den måde begrænse vores forbrug herhjemme.
Eksempelvis er Benediktes overtøj umiddelbart nyindkøbt i en kvalitet så lillebror (og evt flere børn) kan arve det. Det er købt i kønsneutrale farver. De kønsneutrale farver kan ofte også holde til meget mere mudder end fx regnbukser i en sart rosa. Selvom jeg også synes rosa er skide nuttet. Det samme har vi gjort med uldundertøjet. Det er nyindkøbt og i grå – og grå holder simpelthen bedre i farven hvis hun skulle skide igennem bleen 😉
Moden ligenu
Til allersidst vil jeg da også nævne, at drengefarver vs pigefarver er en snart forældet diskussion. Eller det vil sige, at diskussionen om hvorvidt, at piger gerne må gå i ‘drengefarver’, men at drenge ikke må gå i ‘pigefarver’ – den må snart være forældet.
Jeg tror, at moden lige nu handler mere om selve mærket end hvilke farver tøjet er i. Men det er måske bare min opfattelse? Eller også er det måske bare denne Nordiske stil, vi ser over alt? I hvert falde, så når man kigger på mærker som Small Rags, Gro, Dudes and Dolls mm, så ser man, at meget af tøjet til drenge og piger er i de samme farver..
Konklusion
Men altså, når vi skal købe nyt til lillebørnene, så handler det for mig oftere mere om det praktiske og pæne end det handler om drengefarver vs pigefarver. Det betyder, at det for to studerende, som os, er ret praktisk, hvis storesøsters tøj kan gå i arv til lillebror. Ikke det hele – bare noget af det 😍 Det betyder også at Benediktes ‘fine julekjole’ i år er grå. Den er ikke grå fordi lillebror skal arve kjolen, men fordi gråt er praktisk når hun hælder spaghetti kødsovs ned af maven og stilrent til når hun skal være pæn.
Det næste problem er så, at jeg næsten altid falder for de grå varer. Men det er ikke kun ift tøj til ungerne. Det gælder også alt andet i vores lejlighed osv<3
