Ja, altså for nogen. Det er Sara, der kan sådan noget. Jeg kan ikke særlig godt finde ud af at bage. Men Sara lykkes totalt med fastelavnsboller, tærter og andre ting der kræver en opskrift! Det er altså mega svært, right? Men fastelavnsboller er et must! Det er februar og vi vil have lækre boller med creme. Opskriften her er tilføjet to tips fra mig (Sara) til jer:
- Hvis man undlader glasur så spiser vores børn hele bollen og ikke bare glasuren.
- Hvis man bruger købecreme på pulver så blir det nemmere i bollen.
Nummer to råd er mit yndlings. Jeg er, i smug, HELT vild med den billige creme du pisker op med mælk. Sorry. Plus det hjælper den travle familie, der gerne vil have hjemmebagens søde duft. <3
Opskrift på ca 20 små fastelavnsboller
25 g gær
200 g smør
1 æg
4 spsk sukker
1/3 tsk salt
450 g hvedemel
eventuelt vanilje sukker
- Smelt smøret og bland mælken i – blandingen skal være lun.
- Smuldr gæret ned i den lune smør-mælke-blanding. Rør indtil gæret er opløst.
- Tilsæt ægget, sukker salt og størstedelen af melet. rør det hele godt sammen. Dejen skal være fast og glat og en slags skinnende.
- Lad dejen hæve 1,5 time med hviskestykke over.
- Pisk pulvercreme og stil på køl eller find en opskrift på “rigtig” creme. Jeg kan anbefale google til formålet.
Her har jeg skrevet lidt om lærende legetøj med timers underholdning og dejligt samvær
Samle med succes
- Dejen skal rulles ud og være ca 0,5 cm i tykkelsen.
– Du kan skære alle firkanterne ud så det passer med det antal du ønsker. Personligt tager jeg (Sara) det hen ad vejen. Det kommer også an på hvilken størrelse man vil have, ikk? Måske det bliver 15, måske det blir 24.
- Fordel 1 spsk creme på hver firkant. Bollerne samles ved at tage modsatte hjørner af firkanterne og samle dem på midten. Herefter skal alle kanterne nippes godt sammen.
– Jeg (stadig Sara) har også hørt, at et pisket æg kan få dem til at hænge bedre sammen – men jeg har ikke prøvet det.
- Bag bollerne ved 200 grader i 13-16 minutter til de er gyldne.
- Hvis du vil have glasur på, så vent til fastelavnsbollerne er helt kolde inden på putter det på.


