Menu Luk

Gæsteblogger: Hvorfor vi springer ud

Mor og mor blog Gæsteblogger Selina hvorfor vi springer ud Transkvinde

Hvorfor vi springer ud

Af Salina Larsen

Blandt drengene i min folkeskole var der en joke. Kasper havde et billede med fra en skønhedskonkurrence. Ham og hans venner fandt et offer og spurgte: ”Hvilken en af de her kvinder synes du er lækrest?”

offeret svarede, og der gik et kæmpe latterbrøl gennem Kaspers venner, mens han viste resten af billedet. Konkurrencen var Miss Transgender. Og som Kasper så kækt ytrede: ”Så er du bøsse nu!”

De vidste ikke at jeg hørte det hele. Eller jo, det vidste de jo godt, for jeg sad lige der. Men de vidste ikke hvor ondt det gjorde. For de gik ud fra at alle var cis-kønnede. At alle var heteroseksuelle. For sådan er vi opdraget.

Morogmor blog - En transkvinde ironisere sig selv for at kunne være sig selv.
Billedet her er Selina og er taget sidste skoledag. En dag hvor hun kunne være sig selv, men alle troede det var ironisk og udklædning. Selina fortæller at hun har flere minder om at ironisere sig selv for, at kunne være sig selv

Når vi går i biografen eller læser bøger, får manden altid kvinden. Begge er skåret skarpt op: Manden er stor og stærk, kvinden er lille og fin. Ingen af dem har nogensinde sat spørgsmålstegn ved hvem de var og hvorfor.

Dette kan vi kalde det cishetero-normative verdensbillede: Ideen om at alle pr default er cis-kønnede og heteroseksuelle. Og det er dét, der er grunden til at alle os andre har behov for at springe ud.

En verden hvor man er usynlig

Sidste sæson af Vild med dans var der to mænd, der dansede sammen. Da dette blev offentliggjort, var en af de hyppigste kommentarer en variation af: Hvorfor skal de fylde så meget? Andre mente at det snart var umuligt at være helt almindelig heteroseksuel.

Den sæson af vild med dans var der 12 dansende par: 1 af dem var to mænd. Ét.

På 16 sæsoner har der været 1 par. Blandt ca. 162 dansepar de 16 sæsoner har der været 1 par, der dansede mand og mand.

Den ciskønnede heteroseksuelle verden bliver ikke opløst. Det vi oplever, hedder repræsentation: At vores samfund ikke længere gemmer alle os andre væk, men i stedet viser os som en del af verden.

Problemet er at majoriteten, dem, der falder ind under det cishetero-norme verdensbillede, IKKE er vandt til at se os. Og hvor de før har fyldt 100% og vi har fyldt 0%, så har homoseksuelle i forbindelse med vild med dans pludselig haft en stigning på 100%. Det er meget, når man kun er vandt til at se sig selv.

Repræsentation er med til at normalisere os, der falder udenfor cishetero-normen, og give os noget at spejle os i. Noget hvor vi kan sige: Hov, her kan jeg genkende mig selv!

At være uelskelig

Jeg vidste at jeg var anderledes siden jeg var omkring 5 år. Jeg har talt med en del transpersoner, der kan nikke genkendende til dette. Det er noget, der har fulgt mange af os hele livet.

Hvorfor sprang du ikke ud noget før? Er jeg blevet spurgt et par gange, når jeg fortæller dette. Hvis vi har vidst det så længe, hvorfor springer vi så først ud så sent?

Fordi Jeg ikke havde ord for det, for det var var ikke noget man talte om.

Så jeg gik bare i min anderledeshed og kunne ikke finde mig hjemme i den rolle jeg var givet.

Først da jeg var omkring de 12 hørte jeg ordet for første gang. Dengang hed det transseksuel, og det var ikke positivt.

Det var et indslag i nyhederne. Nyhedsværten fortalte om at nu skulle vi høre om Børge Johansen (Det var ikke det navn de brugte, men det var et mandenavn, og det hæftede jeg mig ved), eller Birthe som han nu gerne ville kaldes.

Derefter mødte vi Birthe, der gennem hele indslaget blev kønnet forkert, mens en speaker fortalte om hvordan hun havde haft arbejde i banken og en familie – men så pludselig havde besluttet sig for at ville leve som kvinde, og smidt alt det på gulvet!

Da udsendelsen var slut, blev tv’et slukket, og den voksne i rummet sagde: ”Det ville jeg aldrig kunne leve med var mit barn.”

Det var der jeg første gang kunne genkende mig selv og det jeg tumlede med. Det var også der jeg lærte at jeg var uelskelig.

Læs her historien hvor jeg springer. Et indlæg, der svarer mig på spørgsmålet om, hvordan man ved at man er lesbisk.
Morogmor Gæsteblogger Hvorfor vi springer ud

At turde sige: Jeg er ikke som jer

Jeg kan fortælle i evigheder om hvordan medier fremstiller transpersoner, så vi bliver gjort til enten monstre eller jokes. Det skal jeg nok skåne jer for.

I stedet vil jeg fortælle om mandag d. 6. januar 2020 hvor jeg sprang ud for verden.

Jeg havde levet som mig selv i lidt over et år forinden, men bare holdt det skjult i mit liv som forfatter. Det blev mere og mere besværligt, og det blev tydeligt for alle at den eneste måde jeg kunne blive ved med at være mig, var at stå frem med hvem jeg var.

Så det gjorde jeg. Efter mange forskellige bud på hvordan man kunne gøre, og tanker om hvilke konsekvenser for min karriere det ville have (Birthes historie spøger stadig i dag). Jeg skrev mit følger-antal ned for at kunne holde regnskab med hvor mange jeg nu ville miste.

Igennem hele dette, med frygten for ikke at kunne blive ved med at leve af det jeg elsker, var der en ting, der fyldte mest af alt: At jeg nu bare kunne være mig selv. Og det var alt det jeg kunne ofre værd.

Det viste sig slet ikke at blive nødvendigt. Jeg har aldrig oplevet så meget kærlighed fra venner, kollegaer og tilfældige mennesker, som den dag.

Og det er derfor jeg tror vi springer ud. For at kunne se os selv i øjnene. For at kunne være os selv. For at kunne holde dem vi elsker i hånden. Præcis ligesom de cishetero-normative på biograflærredet.

Fordi vi ikke er ligesom dem, men stadig fortjener alt det de har. For at bevise at vi ikke er uelskelige.

Fordi vi er her.

Morogmor blog Selina forfatter og transkvinde

Salina Larsen er forfatter og foredragsholder. Hun er uddannet cand.mag. i dansk fra Københavns Universitet og har en Master i Børne- og ungdomskultur.

Hun har skrevet over 30 bøger til børn og unge under pseudonymet Bjarke Schjødt Larsen. Som forfatter er et af de temaer, der optager Salina mest repræsentation, og hvordan medier fremstiller minoriteter. Læs meget mere om Selina på hendes hjemmeside her.

Salina er også transkvinde, hvilket blev offentligt for verden d. 6. januar 2020.

Posted in Gæsteblogger, Queer, Tabuer og tubaer

Input og feedback

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.