Hvorfor var Sara gravid først? Inden for lesbiske forhold, finder man par, hvor ingen af kvinderne ønsker en graviditet. Der er også par, hvor ‘kun’ den ene ønsker at være gravid og så er der forhold hvor begge kvinder ønsker at være gravide. Alt sammen meget normalt og alt sammen helt accepteret. Jeg tror ikke, at der findes ‘den bedre løsning’ her. Det gør man bare, ifølge mig, som man føler er mest rigtig.
To gravide kvinder
Men hvad gør man så, når man er to kvinder i et forhold og begge ønsker, at være gravide? Man kan være gravide på skift og man kan være gravide samtidig. Man kan være gravide hurtigt efter hinanden og man kan vælge at vente flere år.
Sara og jeg valgte, at være gravide på skift. Jeg husker ikke, at vi dengang snakkede om muligheden, om at gå gravide samtidig. Så, at være gravide på skift, må have været det mest naturlige for os. Men hvem skulle være gravid først?
“Du blir ikke gravid med dén dér”
Sara gik og tumlede lidt med sin cyklus. Den var ukontrollerbar og smadder irriterende. Hun kunne bløde i flere uger, have to dage uden en dråbe og så bare flere ugers menstruation igen. Når hun så ingen menstruation havde, kunne der pludselig komme grus af gammelt blod ud.. altså en mega klam og træls cyklus.
Efter megen kamp med egen læge, der mest syntes hun skulle spise p-piller, fik Sara en henvisning til en gynækolog, som fandt en kæmpe muskelknude i hendes livmoder. Denne muskelknude sad i vejen for et naturligt flow og et sundt underliv. Vi fik også den besked, at så længe muskelknuden sad dér, kunne Sara altså ikke blive gravid.
Begrænset “actiontid”
Efter et års tid havde Sara gennemgået tre operationer for, at få fjernet muskelknuden. Den fjerner man ved at gå op igennem livmoderhalsen og skærer den væk. Endelig var muskelknuden væk og gynækologen sagde: ‘Ja, så er du sådan set klar til at blive gravid!
Manden siger disse ord uden, at blinke. Dette husker jeg som den første gang, vi af systemet blev mødt med en selvfølgelighed omkring det, gerne at ville være forældre.
Samtidig fik vi også den besked, at gynækologen ikke kunne garantere os hvor længe der ville gå, førend muskelknuden kunne begynde, at bule ud igen, og dermed gøre Sara infertil igen.
Vi har været kæreste ét år?!
Naturligvis var vi enormt glade over Saras perfekte livmoder og at hun nu kunne blive gravid. Og selvom børn og familie havde været på tegnebrættet fra den allerførste date, så skulle vi alligevel hjem og overveje situationen. Vi havde dengang kun været kærester ét år. Nok var vi flyttet sammen og Sara havde allerede friet til mig, men var det nok?
Beslutningen blev et ja. Vi havde allerede dengang en enorm (om muligt lidt pladderromantisk) tillid til hinanden og en tillid om, at vi uanset fremtidens luner, var mennesker vi gensidigt ville have børn med.
En helt anden side af sagen var, at Sara jo er 7 år ældre end mig, og hey – hvem ved hvornår hendes krop ville forfalde? (Ej spøg til side) 😂
Det mest naturlige i verden
Sommeren 2013 var en vanvittig tid, med mange store beslutninger. Jeg har tidligere skrevet om ‘vores valg af doner’, hvor jeg fortæller om den process det var, at vælge den ‘rigtige mand’.
Det var en sommer fuld af følelser og redebygning. Sara og jeg blev fyldt til randen med, hvad jeg bedst kan beskrive som noget urinstinkt agtigt. Vi var begge to utroligt afklarede og parate til lave vores egen lille familie. Som var det, det mest naturlige i verden. Og det var det.
Tre hurtige måneder efter opfordringen fra gynækologen, blev Sara gravid og den 23 april 2014, kom lille Benedikte til verden.
