Insemination #3 To streger, og en hæmoride

Insemination #3 – to streger og en hæmoride. Der er jo  det, at jeg som lesbisk ikke lige ligger inde med en pokkers masse sædceller, ej heller en mand til, at gøre mig gravid. Det tidligere indlæg, 2/3, kan man læse om hele processen fra indkøb af sædceller til det øjeblik man venter på at kunne teste. Læs det her. 

Ventetid

Efter en inseminering skal der gå en 12-13 dage førend man må teste om man er gravid. Grunden til, at man bør vente to små uger er, at den ægløsningssprøjte man tager op til inseminationen, kan give et falsk svar og vise positiv uden man nødvendigvis er det.

Som jeg skriver i sidste indlæg, så var ventetiden ikke nem for mig efter den første insemination. Jeg var helt til rotterne og totalt ude af balance med mig selv. Det var en helt anden historie med insemination nummer to. Jeg var afventende i stedet for stresset og bange og havde generelt en god ro og tiltro til ‘naturens gang’.

Om det var fordi jeg ikke længere var bange og forvirret eller fordi at jeg er ung og fertil ved jeg ikke, men jeg husker at kunne mærke, at der var noget nyt på vej i min krop.

Jeg tester alt for tidligt

Ni dage efter inseminering, smutter jeg ud og morgentisser på en test. Jeg var slet ikke nervøs for jeg vidste jo, at resultatet på testen ville være fuldstændig utroværdigt. Viste den negativt var det muligvis for tidligt og var den positiv kunne det være ægløsningssprøjten. Den var positiv. Jeg fortalte fnisende til Sara at jeg havde taget en test og at den var positiv. Hun rullede grinende øjne, kyssede mig og sagde med løftet pegefinger “at nu skulle jeg simpelthen vente MINDST to dage med, at tage den næste test. Vi grinede sammen. Mig fordi jeg havde lavet en ‘positiv’ test og Sara fordi hun synes jeg var åndssvag.

Dagen efter, altså 10 dage efter inseminationen, havde jeg en dunkende hovedpine og blev hjemme. Jeg sendte et billede af den positive test til en veninde. Hun var også gået i et latterligt testmode efter sin insemination, så her kunne jeg snildt fortælle hvor fjollet jeg havde været. Det var på en måde lidt hyggeligt.

Mange positive tests

Hovedpinen gik på en måde ikke over og på 11. dagen tog jeg endnu en test. Jeg havde trodsigt sagt “nu tager jeg altså en test og der er ikke noget du kan gøre ved det” til Sara mens jeg fnisende morgentissede ud over hele testen, toilettet og hånden. Det der med urin over det hele er altså en blandet fornøjelse 😉

Testen var positiv og jeg kunne se, da jeg fortalte Sara det, at hun blev afmålt glad. Altså boblende indeni, men vedholdende i sine rullende øjne mod mig. Jeg tog et par hovedpinepiller og tog i skole med følelsen af, at jeg havde et kæmpe skilt over hovedet hvor der stod: “MÅSKE ER JEG GRAVID”. Sådan var det dog ikke og dagen var præcis som alle andre dage.

Jeg endte med at tage en test på 12., 13., 15., 16., 17., og 21. dagen. De var alle sammen positive. Jeg havde heller ikke fået min menstruation så på en måde var jeg altså ved at være sikker på, at noget havde bidt sig fast derinde.

Køb din graviditetstest her.

En svimlende begyndelse

Den hovedpinde, der var begyndt på 10. dagen efter inseminationen var ikke forsvundet. Til gengæld havde den fået selskab af en svimmelhed jeg ikke kan sammenligne med noget. Ikke engang den ti hestes tequila brandert jeg havde inden projekt baby startede havde slået mig sådan her ud. Jeg kunne ikke stå eller gå, sidde eller ligge uden, at føle det hele drejede rundt foran mig. Jeg tog dagen derhjemme til at studere, da jeg simpelthen ikke kunne komme i skole for bare svimmelhed. Det havde været totalt uforsvarligt, at køre bil eller cykle og jeg skulle på ingen måde ind i en bus.

En morgen omkring 7 uger henne er jeg ikke så svimmel som de andre dage. Jeg tager bilen men ender med, at sidde grædende på parkeringspladsen. Grædende over ikke, at føle at mine briller kan holde styr på mit dobbeltsyn. Grædende over, ikke at havde et svar parat hvis nu jeg skulle ende med, at kaste op midt i det hele. Jeg kørte hjem og kastede op.

Ugen efter skulle vi på virksomhedsbesøg hvor jeg besvimede midt i lageret og slog mit baghovede noget så voldsomt ned i betongulvet. Dagen efter sygemeldte lægen mig med graviditetsgener.

En sund baby og en sur mor

Da jeg er 10 uger henne er jeg stadig sygemeldt og situationen er mildest talt irriterende. Jeg kravler mellem sengen, toilettet og køkkenet. Jeg kaster op engang i mellem men det er mest svimmelheden, der pisser mig af. Jeg kan ikke studere eller se tv, ja faktisk kan jeg knap nok tjekke Facebook uden at være ved at kaste op. Jeg føler mig utilstrækkelig som kone og mor alt i mens hormonerne tydeligvis buldre løs i mig. Kæft en led kombi.

Nogle dage griner Sara og jeg over hvor ussel jeg er, andre dage vil jeg gerne bare have babyen ud og droppe hele projekt lillebror/søster. 

For motivationens skyld tager vi ind og får en hurtig scanning hos Cyclusklinik i Aarhus. Kvinden der scanner mig siger alle mulige ting om at babyen har små søde begyndelser på arme og, at den har den perfekte størrelse osv. Selvom scanningen kun varer 10 minutter, så er jeg tilbage på sporet igen. Glad for det begyndende liv inden i mig fortsætter jeg med svimmelhed, opkast og sygemelding.

Sommerferie og kærlighed

14 uger henne skulle jeg være før jeg blev mig selv igen. Jeg havde misset en pokkers masse undervisning, projektskrivning og alle eksamenerne og hoppede direkte ud i sommerferien. Min lille mave vokser hen over sommeren og det lille barn, som havde gjort mit liv til et helvede var jeg nu begyndt, at elske.

Det, at elske et barn man aldrig har mødt før, var slet ikke så fremmet for mig, som jeg havde tænkt det kunne gå hen og blive. Det hele føltes præcis som dengang Sara var gravid med Benedikte ud over, at det nu var inde i mig det foregik. Vi tog på ferie med familierne og jeg tog en ædru Skanderborg festival. Baby blev større og viste sig, at være en lille dreng.

Gravid 31+2

I skrivende stund er jeg 31+2, jeg er blevet vældig rund om maven, har fået strækmærker og mine brystvorter klør konstant. Jeg har vand i benene og i løbet af den sidste uge kan jeg virkelig mærke, at jeg vralter. Måske jeg også har fået en hæmoride. (Det er jeg ret sikker på, at jeg har #avmitrøvhul) Jeg har tøjkriser konstant og jeg kæmper mig rundt i mine efterårs støvler med hæl – det er bare det smækreste 😉 Jeg har ondt i halebenet og i skambenet og så har jeg halsbrand og sure opstød.

Alt i alt tror, at ovenstående vidner om, at jeg har en helt normal graviditet. Jeg føler i hvert falde, at alt det, som foregår, er for en god grund. Jeg føler mig ikke fremmet i min krop og alt det, der sker med den. Det er på en måde sjovt, at være så tillidfuld og tryg omkring noget, man aldrig har prøvet selv, men kun oplevet på sidelinjen.

Jeg har sgu fået respekt for instinkter og for naturens gang – det er fedt, at opleve på egen krop. Når det så er sagt, så er jeg ikke særlig tosset med, at være gravid. Jeg er vild med konceptet, jeg elsker Lillebror og jeg elsker processen. Men selve det, at være gravid er primært hyggeligt fordi man laver et lille vidunder. Nu må vi se, om jeg tænker anderledes om det når babybror kommer ud <3

61 dage til termin

.. og jeg har aldrig glædet mig så meget til jul. Nogensinde før. Overhovedet. Som i aldrig nogensinde før. Overhovedet.

Tak fordi du læser med <3