Menu Luk

Lesbisk og Gravid 1/3 – Ét år inden inseminering

Morogmor Blog - gravid collage

Lesbisk og gravid 1/3 – ét år inden inseminering. Som i nok ved er jeg gravid, det har jeg vist snart fået fortalt et par gange 😉 Der er jo bare det, at jeg som lesbisk ikke lige ligger inde med en pokkers masse sæd, ej heller en mand til, at gøre mig gravid. Det her bliver første del, af tre ret personlige indlæg for mig.

Jeg bliver ofte spurgt

Det sker ofte, at jeg bliver spurgt om, hvordan og hvorledes jeg egentlig er blevet gravid. Faktisk er dette spørgsmål tit blandt de allerførste. Det kan tage tid, at vende sig til, at blive spurgt ind til så intime ting af mennesker man sjældent kender særlig godt. Dog er min holdning, at det er LANGT bedre, at folk tør spørge end, at de forestille sig alle mulige ting. Af erfaring har jeg lært, at manges forestillinger ligger langt fra virkeligheden.

Samtidig med at jeg gerne vil være åben, så er det jo de færreste heteroseksuelle par, der fortæller de helt intime detaljer om hvordan manden fik sprøjtet sin kvinde med sæd og hvordan han vidste hvor og hvornår han skulle sprøjte osv. På samme måde har jeg det egentlig lidt omkring denne historie. Ikke fordi det er en hemmelighed, men fordi det jo er en historie, der involvere Saras og mit forhold og alle vores op og nedture.

Jeg har tidligere skrevet et indlæg, der handlede om hvorfor vi valgte, at Sara skulle være gravid som den første af os. Nu er vi over halvvejs med lillebror og her er historien om hvordan vi kom hertil.

Et år inden inseminering

Sidste forår, foråret 2015 begyndte jeg i et forløb hos endokrinologerne. Jeg havde været hos lægen for, at snakke om en fremtidig graviditet og hun henviste mig til endokrinologerne. Det forholder sig nemlig sådan, at jeg har en stofskiftesygdom, og denne behandles hos de såkaldte endokrinologer. Jeg spiser dagligt medicin og har gjort det siden jeg var omkring 18 år. Dengang havde jeg hovedpine, grænsende til migræne, 10-12 gange om ugen, åd vanvittig mange smertestillende og sov konstant. Ikke fordi jeg var ung og teenager, men fordi jeg vitterligt ikke kunne holde mig vågen. Jeg sad op og sov alle vegne jeg kunne komme til det. I skolen, busstoppet, køen i netto.. You get the picture..

Et forløb hos endokrinologerne skulle gerne resultere i et 100% stabilt og velbehandlet Stofskifte inden jeg måtte blive gravid. Et lavt stofskifte er nemlig kendt for, at kunne besværliggøre det, at blive gravid. Samtidig med dette er et ubehandlet stofskifte hårdt for babys normale udvikling. Men altså, med udsigt til blodprøver hver 3-4 uge med dertilhørende regulering i medicin, besluttede jeg, at få mig en personlig træner og en kostvejleder sideløbende. Jeg var topmotiveret på, at blive klar til baby og følte, at jeg da ligeså godt kunne få skabt mig et godt udgangspunkt til en graviditet.

En svær ventetid

Da vi stod der, sidste forår og så os nødsadiget til, at udskyde projekt baby et års tid, var det ikke med vores gode vilje. Selvom vi begge synes, at Benedikte sagtens kunne have os for sig selv et år og mere endnu, så havde vi haft i drømmene at jeg skulle blive gravid hurtigt efter Saras graviditet. Benedikte var et år gammel og vi følte os klar.

Det gjorde det ikke nemmere, at de oppe på stofskifte afdelingen ikke kunne give os nogen tidshorisont på, hvornår mit stofskifte lå sikkert og stabilt. En sød læge sagde dog, at vi godt kunne håbe på, at jeg var klar til jul. Sara og jeg havde derfor lagt en ‘best case scenario’ plan om, at hvis alt gik som det skulle, ville projekt baby  være øverst på listen i det nye år.

Vi havde jo som sådan ikke direkte travlt med, at skulle have et barn mere. Benedikte var et år dengang og vi gav hende al vores tid og al vores kærlighed. Alligevel var det hårdt for os, at udskyde planerne på ubestemt tid. Især Sara synes det var hårdt. Jeg tror, at hun glædede sig ekstra meget på mine vegne, fordi hun jo lige havde afsluttet en graviditet og et års barsel. En tid, som Sara forgudede langt de fleste dage. Hun vidste jo bedre end mig, hvor hyggeligt det er, at have et liv i sig, mærke det gro og være grunden til, at vores familie voksede. Hun ville bare så gerne give mig den oplevelse. Så vi kunne dele den <3. Sara er faktisk et meget elskende væsen.

At leve i nuet

Med fare for, at lyde alt for melodramatisk omkring denne ventetid, som, selvom den var hård for os, jo ikke var kritisk sammenlignet med så meget andet. Vi blev nødt til, at finde på nogle gode måder at være lidt mere i nuet i stedet for i fremtiden og de mange spændende ting der ventede forude. Vi trænede begge, ordnede lejlighed og gjorde alt det, som gør et menneske glad. For mig er det tit små ting som, at male en væg, flytte et skab eller sy en kjole. For Sara er det en tur på Cafe, en hel søndag med hjemmehygge eller, at hænge ting op for sin kone;)

Den udfordring det kan være, at leve i nuet er en hel anden når man har et barn. Det er det i hvert falde for os. Børn lever nemlig så meget i nuet, at man næsten ikke kan undgå, at gøre det samme. Hun værdsætter ting som klips til poser, eller når vi laver den samme grimasse 67 gange. Man griner både med og af sit barn og  denne opmærksomhedskrævende kærlighed holder en i nuet. Jeg tror det var godt, at jeg først blev gravid foråret 2016. Benedikte er blevet større og vi har været forældre længere. Men det var lidt hårdt alligevel.

Forestil dig TO kvinder i ét forhold. Begge skrukke som høns.. På samme tid.. Begge i fulde gang med, at bygge endnu mere rede.. Sådan to kvinder kan nogle gange opildne hinanden lidt for meget.

Det nye år

Den første gode blodprøve kom omkring slutningen af november 2015. Indtil da, var jeg blevet sat op i medicin ca én gang i måneden. Den gode blodprøve betød altså, at mit stofskifte lå stabilt og, at jeg ikke skulle regulere min medicin. Det var så mega fedt at få den besked – jeg fik den på mail men jeg jublede alligevel ned til teksten.

Decembers blodprøver og januars blodprøver viste samme resultat. Nemlig, at mit stofskifte forblev stabilt og ingen medicin regulering. Efter en kort telefonsamtalen med min kontaktperson hos endokrinologerne fik jeg et GO til, at kunne starte projekt baby.

I Lesbisk og Gravid 2/3 vil jeg fortælle mere omkring økonomien omkring inseminering, lægebesøg og det utallige utallige regler man skal forholde sig til. Jeg håber i vil læse med <3

 

Posted in Børn, Graviditet, Insemination, Queer, Tabuer og tubaer

Input og feedback

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.