Menu Luk

Magnetbøger med nærvær, historier og flere timers leg

Mor og mor Magnetbog med flere timers leg

(Reklame – Magnetbøgerne er modtaget af Ciha.dk )

Hvordan er du bedst sammen med dine børn? Altså på den der måde hvor du, som voksen, også hygger dig? Det var det spørgsmål, der kom til mig da jeg skulle skrive dette indlæg, om de magnetbøger vi har modtaget af Ciha.dk.

Vi har modtaget to forskellige magnetbøger. Den ene en eventyrbog du kan finde her: Eventyr. Den anden et hjem, find den her: Hjemmet.

Herhjemme har vi lidt af hvert legetøj. Både dukker, bamser, diverse tog anordninger, klodser, der kan samles bygges og stables. Ja og så også relativt meget krea-grej. Med bortset fra krea-grejet og til tider dublo, så har jeg sgu svært ved at holde min koncentration på legen sammen med vores børn. Der er så meget andet min hjerne gerne vil. Kaffe, oprydning, vasketøj, et udskudt toiletbesøg, en samtale med hustruen min eller måske den skide telefon?

Vi sætter ret højt, at vi skal være til stede når vi er sammen med børnene. Altså ikke både bladre i Instagram og holde en bamse til dukkemiddag. Alting til sin tid, øver vi os i. Både for børnenes skyld, for samværet skyld men altså også for vores egen skyld. Men, bare fordi det er en holdning vi har, betyder det jo ikke, at det er super nemt, vel? Jeg kommer i hvert falde ikke til, at synes at hundebamser, som føder, er det sjoveste i verden, lige foreløbig.

Bøger med nærvær

Derfor er det en dejlig oplevelse, at have fået magnetbøger i huset. Ud over, at bøgerne var nye og spændende for alle i hjemmet, så skete der også nogle andre ting.

morogmor Magnetbøger nærvær læring samvær
Morogmor Ciha lærende legetøj magnetbog historier i et hus

Vilfred og jeg sad med den ene bog. Den er som et hus som man åbner og så er der en masse tomme værelser. Hertil er der så et hav af alskens magneter med både senge, lamper, køkkengrej og mennesker man kan sætte fast på bogens sider. Vilfred, der er 3 år, og jeg indrettede huset sammen. Jeg fik fortalt ham om piskeris, sofapuder og hvorfor man kan (bør) have en hylde med krukker. Han fortalte mig om lampen, der var ligesom oldeforældrenes og om at Benedikte nok også gerne ville have lilla vægge.

Det, der bare sker helt af sig selv er, at vi sidder der på gulvtæppet og hygger og leger helt vildt længe. Det var søndag, vi var sammen med hinanden og vi sad på gulvtæppet og snakkede og hyggede. For Vilfred føles det godt, at have de konkrete elementer. Jeg tror det holdte hans koncentration på legen. Det er noget andet, at kunne holde møblerne enkeltvis end, at pege på noget i en mængde.

Og det var der jeg tænkte på spørgsmålet, hvornår er du bedst sammen med dine børn? Og det her føltes som et godt bud, tænkte jeg samtidigt. Med legetøj, der skabte samtale og nærvær uden, at være dyrt eller uoverskuelig komplekst. Bare simpelt og godt.

Find her, et indlæg om livet som regnbuefamilie, kaldet ‘en kunstig familiekonstellation’

Morogmor blog Ciha.dk magnetbøger hus

Historier og leg

Jeg havde måske troet, at Benedikte ville føle sig en kende for stor til sådanne magnetbøger. Hun bliver jo snart 6 år. Men sådan var det slet ikke. Tværtimod endda. Hun dykkede ret selvstændigt ned i eventyrenes verden i den store magnetbog med eventyr. Først gennemgik hun de mange fortællinger slavisk efter bedste evne. Bagefter ville hun gerne have mig med og sammen ‘forfinede’ vi fortællingerne med detaljer og bevægelser. Der er også et par eventyr vi skal have frisket op – Sara siger, at jeg blander dem sammen, he he.

Senere, mens Vilfred tog en lur, fandt hun de to magnetbøger frem igen. Her kunne jeg høre hende frit blande eventyrene. Eksempeltvis kravlede alle dyrene i eventyr sumpen (fra Shrek tror jeg) op af Hans’ bønnestage. Det var enormt sødt.

morogmor blog - eventyr magnetbog mange timer med leg og nærvær
morogmor blog Ciha.dk Eventyr magnetbog lærende legetøj
morogmor blog - Eventyr bog for børn til leg og læring
morogmor blog - stimulerende magnetbøger legetøj til børns læring

Derudover vil jeg gerne slå et slag for kvaliteten. Jeg bruger så meget energi på at undgå ‘braller’. Produkter lavet i dårlig kvalitet og med kort livstid er bare ikke gode for miljøet da vi så køber endnu mere og endnu flere.

Her synes jeg, at disse magenetbøger fra Ciha er af en kvalitet, der kan holde. På en måde også til at blive taget med på tur. Vi har egentlig ofte manglet noget underholdning til familiefester eller længere bilture? Næste gang bliver det dem her. Så har jeg også en god undskyldning til at slippe væk fra diverse selskab i ny og næ – eventyr er jo for alle!

Posted in Børn, Dagligdage, Livet, Underholdning

Input og feedback

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.