Menu Luk

Når vi kysser på gaden

Morogmor blog - Sara og Marie kysser

Når to damer kysser hinanden på åben gade er det tit, at folk omkring liiige skal kigge hurtigt en ekstra gang. Engang imellem sker det også, at der bliver kigget meget meget længe.

Skjulte blikke

Jeg ved godt at, at det (endnu) kun er minoriteten af befolkningen, der går rundt og kysser på en, af samme køn og at det derfor er et sjældent syn for mange. Jeg ved også godt, at der rundt omkring går mennesker rundt og bliver enormt stødt over, at homoseksuelle åbenlyst reklamerer med deres seksualitet. Men jeg ved også, at endnu flere mennesker slet ikke har taget stilling til hvad de synes, når to af samme køn kysser, og i virkeligheden nok er ligeglade.

Men ligemeget årsagen, så bliver Sara og jeg kastet, både skjulte og mindre skjulte, blikke efter når vi engang imellem viser vores kærlighed offentligt.

Derfor kysser vi

I skal vide, at når vi kysser på gaden, på strøget eller på cafeen, så har vi selv glemt alt om, at vi er anderledes og at vi kan kigges på. Vi kysser aldrig for at støde nogen eller gøre opmærksom på os selv. I skal vide at jeg ofte har hørt udtalelser som at de ‘ikke har noget imod homoseksuelle, men behøver de reklamere med deres seksualitet, det gør vi andre jo heller ikke’. Faktisk er det en sætning som jeg tit har fået stukket i hånden som et slags komplement fordi Sara og jeg ikke ‘reklamerer’. Men vi gør som alle andre. Kysser holder i hånd og smiler kærligt til hinanden. Men vi gør det for hinanden. Ikke for at støde eller reklamere.

Hvornår kysser vi?

Ofte giver jeg Sara et lille kys på kinden hvis hun siger noget super plat. Sara har nemlig ‘klaske på lår’ humor og kan man ikke grine med så kan man altid lige give et ‘jeg elsker dig selvom du er plat’ kys på kinden.

Andre gange skal vi måske hver vores vej og kysser derfor farvel. Dette sker tit når vi shopper, da vi tit bedre kan lide at være effektive end at shoppe sammen. Det kan også være at jeg finder noget på tilbud og så kysser Sara mig fordi hun ved, at jeg bliver glad.

Nogle gange kysser vi også bare fordi vi elsker hinanden og fordi vi er heldige at vi er sammen med lige netop hinanden. Jeg tænker at andre par kysser af lignende årsager som vores.

Når andre kysser

Men selvfølgelig ser vi blikkene og den opmærksomhed det nogengange giver når vi kysser. Jeg tænker nogle gange på, om alle par mon føler disse blikke når de kysser på gaden?

Men når jeg skal være helt ærlig, at synes jeg det er okay at der bliver kigget på et kys. Faktisk kigger jeg selv når jeg ser et par kysse. Heteroseksuelle som homoseksuelle. Præcist hvorfor jeg kigger ved jeg ikke. Det er ligesom om øjnene registrere kysset langt inden man ville vælge at kigge i den retning.

Derfor kigger vi

Dog tror jeg, at det har noget med nysgerrighed at gøre. En nysgerrighed om hvad det er for nogle mennesker, der mon har fundet hinanden. Tit er det slet ikke kysset jeg bider mærke i. Det er andre ting som, ‘ej hun er højere end ham, så må han have noget at kompensere med’, eller ‘sikken en flot taske hun har, gad vide hvordan hun fik råd til den’. Men sjældent(aldrig) tænker jeg negative om at se nogle kysse.

Og jeg vælger at tro, at det samme gælder den anden vej. Jeg vælger at tro på, at når jeg kan mærke blikkene på mig, så handler det i højere grad om en nysgerrighed for hvem vi er, end det handler om foragt eller andet. Jeg tror på, at de som kigger konkluderer; ‘der var et lesbisk par’, og så tænker de ikke videre over det.

Og derfor skal I vide, at det er helt okay for mig, at I kigger med. Bevidst eller ubevidst 🙂

Posted in Livet, Queer, Tabuer og tubaer

Input og feedback

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.