Er du en rigtig lesbisk?

Ok, så hvor mange piger har du så været sammen med, måske eller hvad? Øh, har du også været sammen med mænd? Øh er du egentlig rigtig lesbisk?

Apropos det indlæg med 12 ting du aldrig skal sige til en lesbisk, så har jeg fået formuleret en slags uddybning af noget, der ligger mig nært. Eller i hvert fald noget, der har fået lov at fylde mere i mit liv end det burde!

Det handler om den her form for verifikation af hvor lesbisk jeg mon er? For vi mennesker, vi eeelsker bare at kunne kategorisere og putte i kasser, ikke? Og hvis der er noget, der flyder liidt for meget ved siden af, så skynder vi os og fatte en klud og ordne det!

Hvor lesbisk er du?

Det betyder at jeg, oftere end man skulle tro, står overfor spørgsmål alla dem i toppen. Jeg skal nemlig gerne kunne svare for graden af min seksualitet. HVOR lesbisk er du? Måden hvorpå denne seksualitet bliver beregnet er ud fra forskellige variabler heriblandt.

• hvor mange mænder jeg har været sammen med?
• Har jeg været forelsket i en mand?
• Hvor længe har jeg vidst jeg var til piger?
• Hvor mange piger har jeg været sammen med?

Hvis jeg svare forkert bliver jeg betragtet som mindre lesbisk end ‘andre’ lesbiske. Der er sindssygt meget, der er galt med hele det her emne, men jeg griber den bare lige fra min personlige point of view i dagens anledning.

Logikken går ligesom ud på at jo mere heteroseksuelt jeg har opført eller opfører mig – jo mindre lesbisk er jeg. Igen, der er tusinde ting gal med denne tankegang, men mest af altså er det enormt sårende. Det får mine 8 selvvalgte og lykkelige år med samme kvinde til at blegne lidt, ikke? Tror du så heller ikke på mit forhold? Tror du så heller ikke på ægtheden af lykken i min familie?

Så tro dog på mig!

Hvorfor er det vigtigt at du tror på mig? Fordi jeg er en ud af mange. Hvis du ikke tror på mig, tror du heller ikke på den næste lykkelige lebbe du møder. Og det er med til at støtte den samfunds-norm, der er ekskluderende overfor homoseksuelle! Derfor skal du stoppe med at beregne graden af min seksualitet. Jeg er lige som jeg skal være – og det er du også. Vi er lige gode på hver vores måde.

Som resultat ender oftere end jeg nok vil indrømme, ud i en eller anden søforklaring om at ‘ jeg jo bare er mig’. ‘At min seksualitet ikke er så vigtig for mig’. ‘At jeg udtrykker den jeg er og ikke min seksualitet osv osv’.

Dette er i øvrigt en forklaring, der altid falder i rigtig god jord hos den nysgerrige. For så kan jeg jo være undtagelsen i kategorierne og det gør mig nemmere at ‘blive klog på’. Men det går ikke!

.. og undskyld

Det går ikke fordi, hvis jeg er mig selv!? Hvad fanden har alle andre homoseksuelle så gang i? Er de så ‘bare’ et resultat af stereotype forestillinger? Går de forrest, provokerende, med deres seksualitet som skilt? Har kvinden i hængerøvsbukser og sports bh taget netop det tøj på for at provokere alle på sin vej? Med sin seksualitet som våben? Næh, det tror jeg faktisk ikke! Jeg tror hun har taget det tøj på, hun er tilpas i. Ligesom mig.

Så undskyld for at jeg ikke altid har støttet den minoritetsgruppe jeg er en del af. Det er for mig, nogle gange er svært, at stå stærkt i min seksualitet. Mit heteronormative udtryk gør mig ‘nem’. En let lebbe. En man liiidt nemmere kan forholde sig til.

Jeg har ikke ‘noget’, der kan understrege min seksualitet og vise den frem for mig. Jeg finder mig uden beviser for den kasse jeg hører i. Jeg øver mig i være skarp i formuleringen. Og jeg holder gerne min blog op som våben/overtalelsesparameter.