Hele graviditeten tænkte jeg på, at det engang ville blive sommeren 2017. Jeg prøvede at forestille mig hvordan livet ville være når det blev sommeren 2017. Det ville blive sommer og vi ville være forældre til en pige på 3 år og en dreng på 6 måneder. Vanvittigt.
Sommeren 2017 er point of no return
Det er selvfølgelig ikke helt rigtigt. Den dag Sara og jeg mødte hinanden var point of no return. Vi ville aldrig kunne gå tilbage til vores liv som det var før. Nu havde vi jo fundet vores livs kærligheder.. i hinanden. Men det blir lidt for meget at høre på, ikk?
Men altså, jeg har virkelig tænkt sommeren 2017, som en milepæl i vores liv. Vi ville gerne have børn sammen. Nu har vi to styks. Vi ville gerne have de voksede op og var dejlige. Det er de. Vi ville gerne stadig elske hinanden. Det gør vi. Og vi ville gerne kunne nyde vores liv. Og det kan vi. Alle de her ting, som vi nogle år tilbage, gik og drømte om, er sket.
Vi er dog betydelig mere trætte end vi havde forestillet os – no shit? Den der magiske ‘vi skændes aldrig og vi er aldrig præmenstruelle” fantasi er heller ingenlunde gået i opfyldelse. Vores opsparing er heller ikke så god som vi (Sara) havde ønsket og hver fredag ligner lejligheden en losseplads. Men derudover, så spiller det sgu? og pludselig blev de juni – næsten juli 2017 og den sommer jeg aldrig troede vi ville ankomme til, er så småt begyndt?
At være nogens mor
Følelsen af, at være nogens mor og følelsen af, at have skabt det liv man ønskede er ret speciel. Kærligheden er stor men det er ansvaret også. Jeg synes, at det ansvar man som forældre tager sig er, at kunne styre toget i den rigtige retning når det er kørt af sporet. For det vil køre af sporet nu og da. Måske det bare lige kører lidt parallelkørsel og giver os tid til at bygge et nyt spor. Det synes jeg allerede vi har oplevet i løbet af de sidste tre år. Men måske det en dag kører stik modsat? Jeg ønsker mig, at Sara og jeg er klar den dag. Vi er jo kun nærmest lige begyndt det her familieliv og der er mange år tilbage (læs: resten af vores liv).
Men ligenu, der går det spilme godt. Det går stærkt, men det går godt. Børn har heldigvis en magisk evne til at holde de travle forældre i nuet. Sådan er det i hvert falde herhjemme. Og nu er det sommeren 2017, og vi skal leve vores første sommer som mødre til to børn. <3
Tak fordi du spreder mit ord. Jeg er ikke den mest informerede på området og jeg har ikke svaret på alt. Men lidt har også ret i kampen for en verden med plads til mangfoldighed og jeg starter med mig selv. Se flere billeder og følg med i Mor og Mors liv på Instagram her. <3
___________________________________