At springe ud, igen og igen og..

At springe ud, igen og igen og… Rigtig mange mennesker kender én eller flere historier om en, der engang sprang ud som homoseksuel. De kender til historien om hvordan familie og venner taklede det, og hvordan livet ændredes efter seksualitets”skiftet” blev kendt.

Min ‘spring ud historie’ kan du læse her. Jeg skriver blandt andet om, hvordan min mor ikke kunne holde på en hemmelighed. Men det her er en helt anden historie. Nemlig historien om hvordan det er at skulle springe ud, om og om igen. Det er nemlig sådan, at det er være gift med en kvinde stiller mig i mange  situationer. 

Min eller din seksualitet?

Der er jo altså en vis forudindtagethed omkring parforhold. Nemlig, at forhold er sammensat af en mand og en kvinde. Denne forudindtagethed er en klar selvfølge, da majoriteten af forhold jo er sammensat sådan – dette er jeg godt klar over.

Denne forudindtagethed betyder også, at det nogle gange sker, at jeg bliver nødt til at oplyse mennesker om, at jeg er gift med en kvinde og ikke en mand. Som dengang Sara og jeg skulle have et Madkort hos min bank:

Jeg siger: Min kone og jeg vil gerne have et Madkort 

Han siger: har din mand også bank her? 

Jeg siger: nej det har min kone ikke..

Han siger: må jeg lige bede om din mands cpr nummer?

Jeg siger: jeg er gift med en kvinde og hendes cpr nummer er xx.. 

Han siger: det er en kvindes cpr nummer? 

Jeg siger: jeg er gift med en kvinde, så ja.. 

Han siger: nå uha, okay.. (Pinlig tavshed mm) 

Er vi ikke længere end det her, får jeg lyst til at spørge mens jeg frustreret kaster armene i luften. Det er ikke fordi, at det er frygteligt når man skal rette den man snakker med. Jeg kan langt de fleste dage godt rumme det, at skulle stå op for mig selv.

Men alligevel, kan jeg ikke lade være med, at få følelsen af, at jeg hiver gulvtæppet væk. Og det er jo aldrig rart, at sende en lige på numsen. Det kan til tider føles som om, at man stiller den, man taler med, i en ubehagelig sitation. En situation, hvor de tror, at de pludselig skal tage stilling til hvad de synes om lesbiske og hvad de synes om mig. Og fortælle mig om den.

Hvis jeg skulle oversætte scenariet og alt mellem linjerne ville det lyde noget alla:

“Jeg kommer med stor sandsynlighed til at gøre dig ubehageligt til mode nu og det undskylder jeg rigtig meget for. På forhånd. Jeg er ked af, at min seksualitet muligvis gør at du føler dig ramt, pinlig eller overrasket. Jeg beklager inderligt, hvis du rødmer eller får svedige håndflader. Det er ikke min mening pludselig at give dig akavede følelser… jeg vil bare gerne have et madkort”

Igen og igen og..

At springe ud er en 100.000 gangs oplevelse. Du springer ud første gang for at blive fri til at springe ud 4-10 gange om ugen resten af livet. Nogle dage går det bare finno, andre dage mere op ad bakke. 

Hvis jeg køber tøj jeg tydeligvis ikke kan være i, vil ekspedienten gerne hjælpe mig med at finde den rigtige størrelse. Det skete også i Hunkemüller hvor hun kigger på mine babser og skævede med hovedet. Det er til min kone.

Da jeg skulle have fixet cyklet hos cykelmanden og han smilende siger, at min mand burde kunne ordne sådanne småtterier. Jeg er gift med en kvinde og hun gir ikke mange fucks for cykler, såh.

Jeg har udviklet en udspringningsstrategi hvor jeg sørger for at breake den hurtigst muligt til hvemend jeg snakker med. den kombinere jeg med en indledning til selve kønnet af den jeg er gift med. Det lyder sådan jeg. “Jeg er gift med en kvinde. Hun hedder Sara” og så kan historien komme; ” hun elsker at spille brætspil” eller “og hun kan nok godt skifte pæren i lampen for dig.”

Et ømt emne

Jeg ønsker jo slet ikke, at der skal tages stilling til mig og hvad man muligvis synes om mig. Da slet ikke af postbudet, Matas damen, bankmanden mv. Et drømme scenarie ville vitterligt være hvis jeg kunne komme på tv og alle så mig på én gang og vidste for altid: – Hende der er gift med en kvinde og det er bare no surprise anymore. 

Men da verden desværre ikke kun handler om mig og hvad jeg synes er ideelt for mig, så må vi hellere få ændret samfundet. Eller i hvert falde få oplyst og belært samfundet lidt. 

Jeg ved godt at homoseksualitet og lesbiske, der får børn mv kan være et ømt emne for mange mennesker. Men jeg ville til tider ønske, at der blev husket, at dette ‘ømme emne’ jo er mig. Jeg er den lesbiske, jeg er hende, der har fået børn med en kvinde. For mig er det hverdagen og mit liv. Jeg føler mig meget almindelig. Det blir også Tirsdag i lebbeland plejer jeg at sige.